Boligmangel eller bilagsarter?

København er under byudvikling. Flere og flere søger mod byen. Derfor har Københavns Kommune planer om at opføre tusindvis af nye boliger i byen, herunder det omstridte boligbyggeri Fælledby på Amager Fælled. Borgergruppen Amager Fælleds Venner har kæmpet imod byggeriet. For dem er Fælledby endnu et eksempel på, at naturen må vige, når København skal have plads til flere. 

Byggeriet har flere gange været sat på pause, blandt andet i 2021, hvor Amager Fælleds Venner og Danmarks Naturfredningsforening lagde sag an, fordi de mente, at byggeriet kunne true sjældne arter. Amager Fælleds Venner lagde igen sag an i 2022, men tabte sagen året efter, hvorefter byggeriet fortsatte. 

I sidste uge blev det meldt ud, at to bygninger i Fælledby er så fejlbehæftede, at de må jævnes med jorden. 

Fejlbyggeriet har nu genantændt en gammel diskussion om natur, boligbyggeri og byudvikling i København.  

Hvor grå må København blive? 

For Nikolaj Kirk, TV-kok og aktivt medlem af Amager Fælleds Venner, handler det om, hvad der sker, når byens grønne områder svinder ind: 

"Hvad er der egentlig af rigtigt grønt i København? Hvis man sammenligner med byer som Stockholm, Oslo eller Aarhus, så har de meget mere natur end København. Hvor grå skal byen blive, før vi siger: Nu er vi også nødt til at have et træ her?" 

Morten Melchiors mener, at København har et ansvar for at skaffe boliger til de mennesker, der i stigende grad flytter til kommunen. Fælledby er ifølge ham placeret med netop det formål for øje: 

"Jeg synes, det er yderst fornuftigt, at man vurderer, hvor man bygger, og vi har placeret et boligbyggeri oven på en gammel losseplads. Jeg synes, man skal bygge i en storby og få koncentreret mennesker der, så man kan bruge landområderne til natur." 

Losseplads eller lærkeslet? 

For Nikolaj Kirk kan naturen ikke bare erstattes, blot fordi et område på papiret har status som en gammel losseplads: 

"Hvis man kigger på Københavns Kommune, så er Amager Fælled det område med højest biodiversitet. Derfor må det stå skrevet med runer, at det er et af de steder, vi passer allermest på." 

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi vurderede i en rapport fra 2021, at naturen i selve byggefeltet ikke er enestående i et nationalt perspektiv. Rapporten peger dog samtidig på, at byggefeltets natur er enestående i Københavns Kommune, og at et byggeri vil føre til tab eller tilbagegang for arter, der er sjældne i kommunen. 

Morten Melchiors mener imidlertid ikke, at det ændrer det overordnede billede: 

"Jeg ved godt, at nogen har valgt at kalde den ‘Lærkesletten’, men det er en lossepladsgrund." 

Han vurderer desuden, at der vil rejse sig kritik, uanset hvor i København man vælger at placere nye boliger. 

DCE’s faglige notat fra 2021 bekræfter, at det 21,9 hektar store byggefelt ligger på en tidligere losseplads, som blev brugt fra 1940’erne til 1973. Siden 2010 har området udviklet sig naturligt uden menneskelig indblanding.  

Bolig og bilagsart 

Foruden sanglærken findes der et væld af bilagsarter på Amager Fælled, som ifølge Nikolaj Kirk er i risiko for at uddø: 

"Vi har for eksempel den store vandsalamander, der er lige så beskyttet som en panda. Hvis den havde været lige så stor som en panda, så havde vi passet skide meget på den” 

Ifølge Morten Melchiors har man forsøgt at tage hensyn til de truede dyrearter på byggegrunden: 

"Jeg tænker, at man har lavet et meget flot program, hvor man har lavet fælder, fanget og flyttet dem. Rent faktisk kom der ikke særlig mange dyr i fælderne, så der kan ikke have været særlig mange." 

Hvor dyrene rent faktisk er blevet flyttet hen, er Morten Melchiors dog ikke klar over. 

Er der overhovedet boligmangel? 

For Nicolai Bo Andersen, professor i bæredygtig bygningskultur ved Det Kongelige Akademi, bygger diskussionen om Amager Fælled på en tvivlsom præmis:  

"Hver dansker bor i gennemsnit på omkring 56 kvadratmeter pr. person. Der er undersøgelser, der påpeger, at vi har de kvadratmeter, vi har brug for. Problemet er ikke en boligkrise, men derimod en fordelingskrise." 

Hvis han har ret, handler sagen på Amager Fælled ikke om at vælge mellem boliger og natur. Så handler den i højere grad om, hvordan de boliger, der allerede findes, bliver fordelt og anvendt.  

"Det handler om at gøre det til et positivt tilvalg at leve et trygt, sikkert og righoldigt liv inden for de planetære grænser." 

De to fejlramte bygninger skal rives ned. Men sagen om Amager Fælled har gjort én ting tydelig: Diskussionen handler ikke kun om, hvor der skal bygges, men også om, hvorvidt der overhovedet er behov for at bygge. Svaret på det spørgsmål er langt fra afgjort. Og det er striden om Amager Fælled heller ikke.