Danske elever har det største fravær i Norden

Når klokken ringer ind, ringer eleverne ud.

Danmark placerer sig blandt den fjerdedel af PISA-landene, hvor flest elever har oplevet at komme for sent i skole. Det samme ses, når eleverne bliver spurgt til pjæk. Det fremgår af hovedrapporten PISA 2025, der udkom i starten af september i år.

Højt fravær er en risiko

For Line Dreschler Schmidt er tallene ikke overraskende. Hun er uddannet skolelærer, certificeret tilsynsførende fra STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) og arbejder til daglig som fagkonsulent på børne- og ungeområdet med bl.a. projektledelse, implementering og evaluering af indsatser i skoler med 26 års erfaring.

”Det er ikke et granatchok for mig, at danske skoleelever klarer sig markant dårligere. Men når man ikke kommer i skole, så får man jo heller ikke de faglige ’skills’, som der skal til før, at man kan bestå prøverne. Det hænger jo sammen det hele.”

Rapportens målgruppe er 15-årige skoleelever. Data for skolefraværet baserer sig på elevernes svar på spørgsmål om fremmøde – om de er kommet for sent; om de har pjækket enkelte timer af en skoledag eller hele skoledage.

”Fravær er skolens febertermometer. Når fraværet stiger, skal vi være nysgerrige på årsagen bag tallene.”

Mistrivsel og mobning hænger sammen med fravær

I takt med mere fravær, belyser rapporten en stigende tendens fra 2022 til i dag: At danske elever har det største fravær i Norden, men har også mere mobning end elever i de øvrige nordiske lande.

Næsten halvdelen af de danske elever har svaret, at andre elever har gjort grin med dem inden for det seneste år. En ottendedel har oplevet at blive truet af andre elever, mens næsten en fjerdedel af eleverne angiver, at de er blevet slået eller skubbet. Denne statistik konkluderes i rapporten at hænge sammen med både at blive væk, komme for sent og at pjække fra skole.

”Jeg tror ikke, at der er nogen, der arbejder med børn og unge, som er i tvivl om, at vi er i en svær periode, og at der er mange børn, som ikke trives, og der er mange børn, som ikke kommer i skole,” fortæller Line Dreschler Schmidt.

Ifølge PISA oplever danske elever det svageste tilhørsforhold til skolen blandt de nordiske lande og mangler følelsen af at høre til på deres skole.

”Fravær er jo sjældent problemet i sig selv. Fravær er ofte et signal om mistrivsel, faglige udfordringer eller manglende tilknytning til fællesskabet."

Samarbejde og fælles forebyggelse

Med sin faglighed og baggrund udtrykker Line Dreschler Schmidt, at fraværet i højere grad kan forebygges og målrettes, og at de bedste indsatser starter længe før, at fraværet bliver højt. Skolerne har til ansvar at samarbejde med elever, forældre og relevante fagpersoner for at opdage fravær tidligt – og for at iværksætte relevante pædagogiske og trivselsmæssige indsatser.

”Man kan forebygge fravær ved at sørge for nogle undervisningsmiljøer, som er tilpasset og tilgodeser eleverne; ved at lytte til dem og skabe nogle gode relationelle forbindelser til de unge. Relationer er den stærkeste beskyttelsesfaktor. Elever møder op, når de oplever trivsel, mening og tilhørsforhold.” 

Det afgørende spørgsmål er ikke, hvorfor en elev er væk fra skole, men hvad der skal til for, at eleven får lyst og mulighed for at komme tilbage.

”Det er jo desværre et symptom på, at man skal kigge på, hvordan rammer og hele vores skolesystem er skruet sammen, og det tænker jeg også, at de fleste kommuner arbejder på højtryk for at finde ud af," udtrykker Line Dreschler Schmidt.