Danskerne kaster sig over renoveringsprojekter

Nye tal viser, at 9 ud af 10 danskere laver ændringer, når de køber bolig.

Det kan både være farven, køkkenet eller gulvet, som danskerne udskifter i deres hjem.
Offentliggjort

Renoveringsprojekter hitter hos danskerne. 

Det viser en ny undersøgelse fra Realdania, hvor 88 procent svarer, at de renoverer eller ændrer deres bolig.

Renoveringens popularitet ser man også hos 3byggetilbud, Danmarks største formidler af bygge- og renoveringsprojekter. I første halvår af 2025 fik de næsten 20 procent flere henvendelser på totalrenoveringsprojekter end samme periode året før. 

Kampagne- og formidlingschef i Realdania, Kristine Virén, mener, at det skyldes en perfekthedskultur, som hun ser fylde mere og mere i boligverdenen: 

“Hvis alt ikke står snorlige, som man ser i boligprogrammer og på sociale medier, så er det ikke godt nok til os.”

Hun sammenligner boligtendenserne med tøjverdenens ‘fast fashion’: 

“’Køb og smid ud ‘-kulturen har bredt sig til vores boliger. Vi ser køkkenfirmaer præsentere årets farve og møbelhuse reklamerer for sæsonens sofa. Vi vil bo moderne og nyt.” 

Men det er ikke hos alle, at målet om det nye og perfekte er drivkraften for et renoveringsprojekt. 

Amalie Bergholdt og Peter Sabro er i gang med at renovere deres hus, hvor udgangspunktet er genbrugsmaterialer og bæredygtighed: 

“For os er bæredygtighed en livsstil. Vi går meget op i, hvad vi fylder vores hjem og vores verden med.”

Parret købte huset for fire år siden, og har nu brugt de sidste to år på at indsamle genbrugsmaterialer til renoveringsprojektet. 

Powered by Labrador CMS