Den falske forventning om den gode beslutning

”Jeg snakkede med en kvinde fra Congo. Dernede hjælper man hinanden, når man har det svært”. Karlo Mørch mener at vi i Danmark har en tendens til at rykke væk, når problemer fylder.

Hvis man i Congo mister en man har elsker, flytter familie og venner ofte ind, for at kunne hjælpe de efterladte. 69-årige Karlo Mørch driver sin egen virksomhed som erhvervspsykolog, og han har altid fundet glæde i at kunne hjælpe andre. Han var i en periode aktiv i Fundamentet som frivillig, hvor han hjalp især unge, som er i sårbare positioner, for at få dem på rette vej. 

Karlo Mørch sidder for sig selv på en bænk ved Aarhus Ø, og kigger over på byggepladsen på den anden side af vejen. Det er ikke kun byggearbejdet der interesserer Karlo.

Han finder løbende på historier om de forbipasserende mennesker og prøver at forestille sig, hvad de gerne vil med livet. Han ved godt selv hvad han vil med livet. Karlo har i lang tid øvet sig på at sætte pris på de små ting, og være taknemmelig over den situation han har skabt for sig selv.

”Jeg har været meget på hospitalet på det sidste, og sidste gang fik jeg ovenikøbet en gratis sandwich – Hvad mere har man brug for?”.

Han har svært ved at sætte sig ind i det store behov for hele tiden at skulle have mere. Derfor mener han, at det er en kunst at være ikke at tage noget for givet. Han er meget taknemmelig for den person, hans søn er blevet til, og har hele sit liv stræbt efter at lære sin villighed til at hjælpe andre videre. 

Et af de steder, Karlo også ofte besøger, er hans kones gravsted. Karlos kone døde for 5 år siden, og det er noget man aldrig kommer sig over, ifølge Karlo. Men i perioder med sorg, har man brug for hjælp. ”

Man kan godt få hjælp. Men den største hjælp er, at få hjælp til at komme i en position hvor man kan hjælpe sig selv”.

”Man bliver nødt til at vælge den gode beslutning for sig selv, selvom vi i dag kan have svært ved at genkende den gode beslutning”.

Den gode beslutning er vigtig i perioder med sorg. Men den går ifølge Karlo langt ud over den sædvanlige 200 grams slikpose fra Haribo og en 10 kilometers lang løbetur. Det handler om at lære at sætte pris på dem, man har omkring sig og en selv - også de små ting.