Den svære samtale kan være den vigtigste

“Jeg har hørt rigtig meget til alt det med Rusland og Ukraine, og omme i skolen er der mange, der siger, det bliver til 3. Verdenskrig. 

[...] 

Jeg har haft flere nætter med mareridt om krig herhjemme, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg er blevet sindssygt bange for, at der er nogle i nærheden af mig, der skal dø, eller mig selv.” 

Sådan skriver en pige på 13 år ind til Børnetelefonens brevkasse. Men hun er slet ikke alene. 

En ny undersøgelse fra Red Barnet viser, at 53 % af børn og unge mellem 9-17 år ofte eller nogle gange er bekymrede for alvorlige ting, der sker i Danmark eller resten af verden. Samtidig viser undersøgelsen, at ni ud af ti børn helst vil tale med deres forældre, når de er bekymrede. 

Men netop her opstår et paradoks. 

Mens børn helst vil tale med deres forældre om deres bekymringer, viser undersøgelsen, at mange forældre undgår samtalen, fordi de frygter at gøre deres barn mere bekymret eller involvere dem i “voksne problemer”. 

Tallene overrasker ikke Dorte Toudal Viftrup, lektor ved Statens Institut for Folkesundhed. 

“Forældrene er de bedste, særligt jo mindre barnet er. Det er hos dem, børn kan være 100 procent trygge. De er barnets største tryghedsbase, og derfor er det vigtigt, at de også bidrager." 

Samtidig svarer 56 procent af forældrene i undersøgelsen, at de efterspørger mere konkret viden om, hvordan man taler med børn om alvorlige emner. 

Manglende redskaber 

Det er også noget, Red Barnet oplever ude i landet. 

Organisationen deltager blandt andet i den landsdækkende kampagne Sammen om Beredskab, hvor medarbejderne møder forældre, der gerne vil hjælpe deres børn, men ikke ved hvordan. 

"Her (på bibliotekerne, red.) møder jeg mange forældre, der er bekymrede for at tage snakken, fordi de ikke vil skræmme deres børn eller gøre dem mere ængstelige. Men i vores seneste undersøgelse fortæller børnene, at de har brug for, at deres voksne tager samtalen. Samtidig kan vi se, at de voksne efterspørger viden om, hvordan de skal tale med deres børn,” fortæller Jesper Brix, chef for beskyttelse af børn i kriser hos Red Barnet. 

På bordet ved Red Barnets stand til Beredskabsdag i Skanderborg ligger en åben kasse navngivet “Nyheder i børnehøjde”. 

I kassen ligger der kort inddelt i forskellige nyheder fra den virkelige verden. Nyheder, børnene selv kunne være stødt på. Hver historie indeholder eksempler på, hvilke tanker der kan opstå hos et barn, når de hører om emnet, afsluttet af konkrete råd til, hvordan begivenheden kan forklares. 

Nyheder i børnehøjde 

At skulle formidle svære og til tider skræmmende emner til børn møder man også dagligt hos Lise Bæksgaard Christoffersen, chefredaktør for Børneavisen. 

Her er det dog ikke alle kriser, der finder vej til spalterne. 

“Vi accepterer ikke, at bare fordi der er sket noget skidt et sted i verden, skal man høre om det [...] Det føler vi, og jeg, at der er noget, der skævvrider det blik, man får på verden, hvis de dårlige historier vinder over de gode,” siger hun. 

Men når børn allerede er stødt på de alvorlige historier, ser avisen her en vigtig opgave. 

“Vi ønsker ikke at være de første til at bringe en krig eller en anden alvorlig krise ind på børneværelset. Men hvis børn allerede har hørt om den i skolegården, derhjemme eller på nettet og er blevet bekymrede, så ser vi det som vores opgave at hjælpe dem med at forstå, hvad der er op og ned, og skelne mellem rygter og fakta,” siger hun. 

Børn kan godt holde til svære ting 

Men hvorfor er det lige samtalen, der egentlig er så vigtig? 

Ifølge Dorte Toudal Viftrup er det ikke nødvendigvis børnenes bekymringer, der er problemet. Det afgørende er, om de står alene med dem. 

“Det er en illusion, at forældre kan skærme deres børn. Vi lever i en verden, hvor børn har adgang til den her information, og det er nogle tanker, de gør sig, så i virkeligheden lader de dem bare være alene i det,” siger hun. 

I stedet handler det om at møde børnene i de tanker og følelser, de allerede går rundt med. 

“Man skal mere se det som, at man skal være med til at tilføre tryghed, nærvær og en oplevelse af ikke at være alene med det svære. Men det er også i den bevægelse, at børn kan lære at tackle det,” siger hun. 

Det billede genfinder Red Barnet i deres undersøgelse. Her bliver børns bekymringer markant større, hvis de går alene med dem og ikke oplever at have en voksen at tale med. 

For Dorte Toudal Viftrup er én pointe central. 

“Grundtanken, man skal huske som forældre, er, at børn faktisk kan holde til utrolig mange ting, men de kan ikke holde til at være alene om det. De kan godt holde til, at verden er voldsom, at verden ryster. De kan bare ikke holde til, at der ikke er nogen til at tage sig af dem,” siger hun. 

Viden giver tryghed 

Interviews gennemført i forbindelse med undersøgelsen peger på, at flere børn føler sig mere trygge, når de får konkrete handlemuligheder. 

Den tanke går igen hos Børneavisen. 

“Vi går ind for, at viden giver tryghed, så vi kan godt lide at efterlade børnene med en handlemulighed (i vores artikler, red.), som de selv kan gøre,” fortæller Lise Bæksgaard Christoffersen. 

“[...] Og så skal man altid række ud og spørge en voksen, hvis der er noget, man er i tvivl om, eller hvis der er noget, man er bekymret for.” Sådan slutter en artikel i Børneavisen, der omhandler, hvordan man forbereder sig bedst på en krise.