Der bliver stadig taget fortrydelsespiller som aldrig før

Farmaceuten på apoteket scanner stregkoden på pakken, der indeholder én enkelt pille. Det bliver 70 kroner. Den skal tages så hurtigt som muligt og senest tre til fem dage efter samlejet afhængigt af pillen. 

Markant stigning på 10 år 

162.000 pakninger af nødprævention. Så mange blev der solgt i 2025, og på 10 år er det en stigning på 51 procent. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. 

Nødprævention, som for eksempel er fortrydelsespiller, benyttes, hvis man har haft ubeskyttet samleje, eller hvis et præventionsmiddel har svigtet. Nødprævention dækker også over opsætning af kobberspiral senest fem dage efter samleje. 

Læge Amalie Damkier, som forsker i kvinders valg af prævention ved Syddansk Universitet, anerkender, at det er en stor stigning, men understreger, at det kan tolkes på flere måder. 

“Jeg synes, at det er ærgerligt, at man er nødt til at tage nødprævention, når der er andre præventionsmuligheder. På den anden side kan det også være et udtryk for, at der er flere kvinder, der tager ansvar for deres egen reproduktive sundhed.” 

Glemte p-piller og sikre perioder 

Fortrydelsespiller købes i håndkøb på apoteket. Derfor findes der ikke statistik på, hvem der præcist bruger nødpræventionen. Amalie Damkier påpeger dog, at hun i sin forskning og lægefaglige erfaring er kommet frem til, at det gennemgående er et yngre segment af kvinder. 

Hun har ikke et entydigt svar på, hvorfor salget af nødprævention stiger, men hun har dog nogle bud på mulige årsager: 

“Det handler om, at unge ikke har den prævention, som passer til dem. Det kan være et helt klassisk eksempel: Unge kvinder kommer på p-piller, men vi ved, at de ofte glemmer at tage pillerne.” 

Dog påpeger hun, at unge er bedre oplyste om prævention og nødprævention og derfor er bedre til at få købt nødprævention, hvis uheldet er ude, og p-pillen ikke blev taget. 

Et andet svar på flere fortrydelsespiller er, at “det er blevet en trend at ville undgå hormonel prævention,” som Amalie Damkier udtaler. Her henviser hun til de såkaldte “sikre perioder”, som er en præventionsmetode, der bygger på, at man kun har samleje i de perioder, hvor der ikke er et æg, der kan blive befrugtet. 

Ulempen ved metoden er, at den er usikker, da man ikke altid kan vide præcis hvornår, man har ægløsning. Hvis kvinden har manglende tillid til metoden eller alligevel har haft ubeskyttet samleje i den periode, hvor hun er i risiko for at blive gravid, kan fortrydelsespillen ende som et alternativ. 

En trend på sociale medier 

På sociale medier som TikTok og Instagram deler mange kvinder erfaringer med bivirkninger ved hormonel prævention såsom p-piller. Amalie Damkier påpeger, at det er godt, at der kommer fokus på at snakke om prævention på andre måder end kun sundhedsfagligt. 

Men trenden kan ifølge hende få flere til at vælge naturlige præventionsformer som cyklus tracking; en metode, som kun er sikker, hvis den bruges til perfektion. 

“Når vi ved, at unge for eksempel er dårlige til at huske p-piller, så er det heller ikke målgruppen, der er nødvendigvis ville være særligt gode til at gøre det godt nok i forhold til cyklus tracking og temperaturmåling.”