“Der skal altid være tid til mennesket.”

Det var egentlig ikke planen, at Karin skulle ende med at arbejde i Ældreplejen. Hun blev som ung kontoruddannet, men fandt lynhurtigt ud af at hun havde alt for meget krudt i røven til at sidde og arbejde med tal.   

Derfor besluttede hun sig for at prøve noget helt andet. Hun blev sygeplejeelev, og efterfølgende ansat i Ældreplejen. Et arbejde, som på ingen måde har været nemt. For hun har fulgt plejehjemsbeboerne i deres sidste tid, hvor livet er allermest skrøbeligt.    

Alligevel arbejdede Karin i mange år på plejehjem, blandt andet i Gammel Ry, hvor hun også er fra. Hun blev, fordi hun kunne se, at hun kunne være med til at gøre noget godt for andre mennesker:   

“Jeg fandt ud af gennem tiden, at i Ældreplejen er der to slags personale. Dem, der kan lide at være der, og dem der skal være der. Og det kan man altså se i den måde, man arbejder med mennesker på.” 

For Karin har arbejdet med mennesker altid givet mest mening. Det er nemlig vigtigst for hende, at hun har gjort en forskel:   

“Hvis man er ligeglad med de mennesker, man arbejder med, så skal man arbejde på en dippedut fabrik.”   

Karin smiler bredt, og griner en smule mens hun siger det.   

Efter 10 år i Ældreplejen følte Karin sig dog nødsaget til at sige op. Hun oplevede, at der ikke længere var tid til mennesket, og det kunne hun ikke have på sin samvittighed.   

Arbejdet med mennesker har dog fortsat. Resten af hendes arbejdsliv har Karin arbejdet på et bosted for udviklingshæmmede. Her oplevede hun, at der var plads og tid til beboerne og til medarbejderne.   

Karin har altid været typen, der godt kunne lide at udvikle sig, og derfor tog hun altid muligheden for at komme på kursus, når den bød sig.   

Hun lærer bedst ved at prøve det af.   

Generelt har Karin erfaret, at hun i hendes arbejde er kommet langt med menneskelig kontakt, og at en samtale nogle gange kan være den bedste medicin.   

Nu er hun pensioneret og nyder at have tid til mere af alt det sjove. Og det er stadig menneskerne, der fylder i Karins liv. Både familien, vennerne og hendes barnebarn, Fie.