"Det betyder meget at have et sted, man hører til"
For Lea Irene Skov er fællesskaber blevet en vigtig del af hverdagen. Gennem kreative aktiviteter og nye venskaber har hun fundet steder, hvor hun føler sig hjemme.
Strikkepindene klikker mod hinanden, mens Lea Irene Skov lader garnet glide gennem fingrene. På en bænk i parken ved Marselisborg Centret følger hun menneskene, der bevæger sig langs stierne mellem træerne. Smilerynkerne folder sig omkring øjnene, når hun ser folk passere forbi.
Hele hendes outfit er lyserødt. Kjolen er lyserød. Leggingsene er lyserøde.
"Jeg har altid været vild med lyserød," siger hun og ler.
Hun søger ofte mod parken.
"Jeg elsker naturen midt i byen. Det er noget af det, jeg godt kan lide ved Aarhus."
Men det er ikke kun naturen, der trækker.
Når hun ser tilbage på sit liv, er det især én ting, der har fået stor betydning.
"Det betyder meget at have et sted, man hører til."
Hun fortæller om folkedans, syning, strikning og kreative projekter. Flere gange om ugen lægger hun vejen forbi det kreative værksted i Psykiatriens Hus. Her møder hun mennesker med fælles interesser, og gennem årene har hun opbygget nye venskaber.
"Der er så mange muligheder for fællesskaber i Aarhus."
For Lea Irene Skov handler fællesskaber ikke kun om aktiviteter. Det handler om at være sammen med andre mennesker og føle, at man hører til. Derfor opsøger hun stadig nye fællesskaber og vender tilbage til dem, hun allerede er en del af..
Gennem årene har hun opbygget nye venskaber og fundet fællesskaber omkring sine interesser. For hende er det noget af det, der gør hverdagen rig.
Strikkepindene finder rytmen igen. Garnet glider mellem fingrene, mens mennesker passerer forbi på stierne.
Hun lader blikket vandre ud over parken.
"Jeg er meget tilfreds med mit liv."
