Du kan roligt booke plads på en indenrigsfærge i Danmark.

Du kan roligt booke plads på en indenrigsfærge i Danmark. 

Sikkerhed er vores fælles ansvar, og danske færgerederier opfordrer sine passagerer til at kontakte besætningen, såfremt de observerer noget, de er usikre på. 

Du hører om det i radioen og ser billederne på TV. Endnu en færge er forlist med store tab af menneskeliv til følge. Uvilkårligt spørger man sig selv, kan det også ske i Danmark? 

Danmark er omgivet af vand, og vi har en masse øer, hvoraf 38 bliver betjent af mindst en færgerute. Så der er nok af lokaliteter, hvor en færgeulykke potentielt kunne finde stad. Men hvor stor er chancen så? 

Til at svare på det spørgsmål, eller i det mindste gøre os klogere på de forholdsregler danske rederier tager, for at undgå tragedier som et færgeforlis uvægerligt er, har vi allieret os med Overfartsleder Per Brag fra sejerøbugtens Færger.  

Sejerøbugtens færger er ejet af Kalundborg kommune og driver færgefart til øerne Nekselø og Sejerø beliggende i Sejerøbugten mellem Sjællands rev og Røsnæs Fyr (ved Kalundborg). Per Brag og hans private firmaer ansat til at varetage operationen, bemandingen og sikkerhedsspørgsmålene i forbindelse med drift af et sådant rederi. 

Management af et dansk indenrigs færgerederi, har i mange år været håndteret af en blanding af kommunalt ansatte embedsmænd samt en ansat på/ved færgen selv, som regel en fungerende chefkaptajn med mange år på bagen. Kalundborg kommune har, som et af få færgerederier i Danmark, valgt at outsource denne funktion til en privat operatør. Det er her Per Brag og hans firma kommer ind i billedet. 

Per fortæller, at større uheld med en dansk indenrigsfærge er et meget sjældent fænomen, og ikke noget man har historik på i hans tid som maritim udbyder af sikkerhedstjenester. 

Per Brag og hans firma er specialister i sikkerhed til søs, og han fortæller, at vi i Danmark er helt i top med hensyn til sikkerhed. Vi følger international såvel som udvidet dansk lovgivning på færgeområdet. Der er specifikke krav til bygning, drift og bemanding af Danske færger. Besætningen er udvalgt, de gennemgår periodiske kurser, de sejlende folk helbreds checkes med jævne mellemrum og de træner forskellige scenarier under tjenesten ombord. Træningen ombord varieres således, at alle tænkte ulykkes muligheder dækkes ind, og at alle besætningsmedlemmer er fuldstændig klar over deres egen rolle i tilfælde af et virkeligt uheld eller havari. 

Søfartsstyrelsen har det overordnede tilsyn med danske færger og deres drift rent sikkerhedsmæssigt. Dette tilsikres med periodiske syn og et årligt dokophold, hvor kritisk udstyr gennemgås og serviceres. Findes der, mod forventning, uregelmæssigheder i vedligeholdet, så tilbageholdes færgen, indtil forholdene igen lever op til kravene. 

Internationalt følger alle færger det samme regelsæt, men derudover har hvert land sine egne regler som supplement til de internationale. Danmark er kendt for at have regler, der på en lang række områder er mere strikse end de internationale. Danmark er desuden strikse med hensyn til certificering og fornyelse, hvilket nogle tredjelande ser noget mere lyst på, og det er måske en årsag til den noget højere uheldsfrekvens, der ligger den del af verden til dels. 

Sluttelig beretter Per Brag, at en række færgerederier arbejder seriøst på at omlægge deres drift til eldrevne færger. I arbejdet med design af disse fartøjer, er passager sikkerhed et emne af meget stor vigtighed, og besætningernes evner til at agere i en nødsituation vil blive målrettet den enkelte færge, rute, passager antal og dens udstyr.