"Det er snart to år siden, jeg købte den”, siger 21-årige Casandra Mogensen, imens hun følger os ned af trapperne i det sorte træhus lidt uden for Vejle. Op til den sidste eksamen i 3.G skulle hun have en ny kjole til de mange kommende studentergilder.  

“Der er den så”, siger hun og peger over på den orange sommerkjole. 

Grunden til, at Casandra Mogensen står og fremviser sin orange Zara-kjole, er, at hun føler sig snydt. Vildledt. Kjolen blev markedsført som et tilbud, så Casandra huggede til på tilbuddet, der syntes for godt til at lade være. Det viste sig bare et par uger senere, at kjolen stadig var på tilbud. 

“Jeg kunne pludselig spare 66 %, og så tænkte jeg, at det ville være dumt af mig ikke at slå til. Når man så kigger nogle uger senere, og den står til samme pris, så føler man sig da lidt snydt”. 

Tøjvirksomheden Zara er blot én af de virksomheder, som vi i vores undersøgelse kan dokumentere har tilbud kørende i for lang tid. De er dog langt fra den eneste virksomhed, der overskrider den angivne tidsperiode. Regler, som den statslige myndighed Forbrugerombudsmanden, har fastsat med afsæt i markedsføringsloven.  

I tekstilbranchen er der bl.a. også virksomheden Unisport, hvor man kan købe fodboldtrøjer fra ind- og udland på tilbud, der tilsyneladende ikke hører op.  

Og inde på Klar Vinduer er der et nedtællingsur, der tæller ned til, at deres 60 %-rabat på hele hjemmesiden løber ud. Sagen er bare, at den aldrig løber ud. For når uret har talt ned til 00:00, starter det enten forfra med samme tilbud, eller tilbuddet bliver op- eller nedjusteret med 5-10 %.

Hvordan forholder Klar Vinduer sig til kritikken af dem? Blev Casandra snydt af Zara? Og lægger virksomhederne strategien om, når de får at vide, at de ikke følger retningslinjerne? Se det og meget mere i videoen herunder:

Eksperter ikke overrasket 

Gennem flere måneder har vi undersøgt 45 virksomheder i tre forskellige brancher. Mode- og tekstil-, vin- og discountvinduesbranchen.  

Resultatet viser, at 76 % af virksomhederne i vores undersøgelse ikke overholder Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring. Resultatet af undersøgelsen kommer mildest talt bag på Daniel Mathias Bager, der er seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk. 

“Det overrasker mig ikke, at der er virksomheder derude, der ikke overholder reglerne. Men jeg vil sige, at 76 % det er et ekstremt højt tal”. 

Caroline Heide-Jørgensen er professor med speciale i forbruger-, markedsførings- og konkurrenceret på Københavns Universitet, men hun er mindre overrasket over omfanget.

“Det er et hyppigt og tilbagevendende problem, og det er noget, vi kender til. Så det er på ingen som helst måder overraskende, at mange virksomheder vildleder”.

For Caroline Heide-Jørgensen er der ingen tvivl om, hvad gevinsten for virksomhederne er ved at markedsføre tilbud. Det er nemlig et rigtig godt salgsargument.

“Der er jo ikke noget, der interesserer forbrugerne mere end at spare penge. Om virksomhederne kører over for rødt med åbne øjne, eller om de ikke ved, hvor trafiklyset er, det er ikke til at sige”.

Linedans med retningslinjerne 

Der findes en masse forskellige måder, man kan vildlede forbrugerne på, ifølge Forbrugerombudsmanden, som alle står oplistet på deres hjemmeside. Det omhandler bl.a. forfalskede brugeranmeldelser, greenwashing og pris- og besparelsesudsagn, som er det, vi har undersøgt.  

De pris- og besparelsesudsagn, som vi har kigget på, kan inddeles i tre kategorier.  

Den første kategori handler om at have tilbud i længere end 10 dage uden at fortælle forbrugeren, at tilbuddet varer længere. Også kendt som 30:10-reglen. Det ser man eksempelvis hos sports- og fodboldvirksomheden Unisport. Her kan man nemlig købe en Real Madrid Authentic-trøje, som er sat ned fra 1099 kr. til 769 kr. Problemet er bare, at trøjen ikke har været sat til salg til den reklamerede normalpris i lidt over syv måneder, hvilket altså kraftigt overstiger de 10 dage, man som udgangspunkt må have en vare på tilbud. 

De to andre former for vildledelse kan man for overskuelighedens skyld pulje sammen, for de handler begge om at tilskynde forbrugeren til at købe nu og her.  

En af virksomhederne, som gør netop dette, er Sparvinduer. De skriver, at man skal huske at købe deres vinduer til den givne tilbudspris inden ugen er omme, for ellers er tilbuddet væk. Sagen er blot, at de hver uge forlænger tilbuddet med endnu en uge. Sådan har det været i minimum 3 måneder, som er den tidsperiode, vi har holdt øje med Sparvinduer.  

Deres branchekonkurrent fra Klar Vinduer bruger den anden metode, nemlig nedtællingsuret. Vel og mærke nedtællingsuret der aldrig slutter. For siden midten af februar er nedtællingsuret på deres hjemmeside aldrig stoppet, og når det rammer 00:00, starter det enten forfra eller bliver kortvarigt fjernet, samtidig med at tilbuddet varer ved.

Ifølge Caroline Heide-Jørgensen er der heller ingen tvivl om, at disse metoder ikke stemmer overens med retningslinjerne for ordentlig og sund markedsføring.  

“Der er regler om, at man ikke må presse forbrugeren, og det gør man jo ved at give dem indtryk af, at de går glip af noget. Jeg vil kalde det her en blanding af vildledning og aggressiv markedsføring og en krænkelse af prisretningslinjerne” 

De mange virksomheder, der går en tæt linedans med Forbrugerombudsmandens retningslinjer, er noget, som undrer Daniel Mathias Bager. Fordi straffen for ikke at følge retningslinjerne, eller ligefrem at bryde markedsføringsloven, er nemlig blevet skærpet inden for de seneste år.   

I januar 2022 blev bødeniveauet således hævet, og i juli 2023 trådte en ny lov i kraft, som gør det muligt at idømme fængselsstraf ved særlig grov overtrædelse af markedsføringsloven. Derfor stiller han sig også undrende over for, at så mange virksomheder tilsyneladende ikke følger Forbrugerombudsmandens regler.  

“Det skulle gerne være sådan, at udsigten til relativt høje bøder skulle afholde virksomhederne og de erhvervsdrivende fra at lave den her form for markedsføring, som er ulovlig.” 

En aktindsigt fra Forbrugerombudsmanden viser, at de har oprettet 48 sager om vildledende markedsføring siden loven trådte i kraft d. 1. juli 2023. I et skriftligt svar skriver Forbrugerombudsmanden, at ingen af de 48 sager er blevet oprettet på baggrund af for lang tilbudslængde. Ingen af de 48 sager har på nuværende tidspunkt ført til bødedom.  

Resulatet af vores undersøgelse:
Vi har undersøgt 46 virksomheder på tværs af tre brancher. Vinbranchen, discountvinduesbranchen og tøjbranchen.

Samlet set bryder 35 af de 46 undersøgte virksomheder Forbrugerombudsmandens retningslinjer for god prismærkning.

På tværs af de tre brancher er det discountvinduesbranchen, hvor problemet er størst. Her bryder seks ud af seks virksomheder retningslinjerne.

I vinbranchen er det seks ud af de ti undersøgte virksomheder, der bryder retningslinjerne.

Og i mode- og tekstilbranchen er det 23 af de 30 undersøgte virksomheder, der bryder retningslinjerne.

Forbruger: Jeg kan føle mig tvunget til at købe 

Af de 48 sager, Forbrugerombudsmanden har oprettet om vildledende markedsføring siden d. 1. juli 2023, er otte af dem virksomheder i den danske mode- og tekstilbranche.  

En af dem, som har følt sig vildledt af mode- og tekstilbranchen, er Casandra Mogensen. Hun fortæller, at hun flere gange er gået i tøjvirksomhedernes markedsføringsfælde. Både de virksomheder som har tilbud i mere end 10 dage, dem der lokker med salgsfremmende udtryk og dem, som presser med nedtællingsure. For det er svært at undgå.  

“Det har helt sikkert tilskyndet mig til at købe ting i hast (om nedtællingsure red.). Det er især, når de skriver “sidste enheder” og “få tilbage”, så skaber det et pres for at få købt produkterne”.  

Virksomheder skal kunne dokumentere, at der er tale om en “sidste enhed”, hvis de påstår det ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinjer. Hvis de ikke kan det, er det at vildlede forbrugerne. 

En af de gange, Casandra Mogensen følte sig snydt, var, da hun købte kjolen fra Zara. Den kjole hun skulle bruge til de lurende studentergilder for to år siden. Hun havde udset sig kjolen, som var markeret, som om der var “få enheder tilbage”. 

Hun købte kjolen med det samme uden at nå at overveje alternative kjoler som sommeroutfit. Men kort efter opdagede hun, at den samme kjole stadig var til salg uden tegn på, at lageret var ved at slippe op. Oplevelsen efterlod hende med en følelse af at være blevet presset til et køb. 

“Det er ofte nogle ret populære varer, som er på tilbud. Så kan jeg godt føle mig tvunget til at købe, og det gjorde jeg med kjolen”.  

Selvom hun følte sig presset til at slå til på det gode tilbud, var tilbuddet der stadig flere uger senere på hjemmesiden.  

“Den var brandet som ´sidste enheder´ og som en af deres mest købte og besøgte varer. Men den var der jo stadigvæk flere uger senere. Jeg følte mig snydt dengang, og jeg ville føle mig snydt i dag, hvis jeg ikke vidste, at priserne bare falder og falder”. 

Vi har ikke haft mulighed for at verificere Casandra Mogensens historie, da vi ikke har kunne finde og opspore den specifikke vare. Historier bygger derfor på kildens egne erfaringer og udsagn.  

Tilsynsmyndighed anerkender omfanget  

Helt centralt i problemstillingen står Forbrugerombudsmanden som myndigheden med det overordnede kontrolansvar, der skal håndhæve, at virksomhederne holder sig inden for loven. Altså dem der råber op på forbrugernes vegne.  

Spørger man kontorchef hos netop Forbrugerombudsmanden, Andreas Weidemann, har det særligt været prismarkedsføringsreglerne, der har haft et øget fokus de senere år. Både som konsekvens af, at man i 2023 skærpede straframmen for overtrædelse, men lige så vigtigt fordi forbrugerne har henvendt sig. Både med generel undren men også med klager over specifikke oplevelser med virksomheder.

“Vores fokus som tilsynsmyndighed er blevet øget mere i retning af omgåelser af tilbudslængder, hvilket har betydet, at vi det seneste års tid har kunne løfte tre sager, som har ført til politianmeldelser.”

Forbrugerombudsmanden er altså bevidste om problemet og anerkender omfanget af selvsamme problem. Andreas Weidemann insisterer dog på, at det i sidste ende er et ressourcespørgsmål.

“Ligegyldigt hvad vi vælger at fokusere på, vil der altid være andre ting derude, som prioriteres mindre end andet. Det kan vi ikke komme udenom.”

Bliver svært at drive sund konkurrence 

Selvom retningslinjerne ifølge Caroline Heide-Jørgensen primært har et forbrugerbeskyttende formål, så er der også andre, der kommer i klemme.  

For når nogle virksomheder vælger at strække grænserne for, hvor længe en vare må være på tilbud, kan det skabe en skæv konkurrence, hvor de lovlydige virksomheder stilles dårligere. Hun mener, at den enkelte erhvervsdrivende også har et ansvar.  

“Man skal også fremme almene samfundsinteresser og de erhvervsdrivendes interesser. Det er jo i alles interesse, at der er lige vilkår for alle”.  

Daniel Mathias Bager peger ligeledes på, at “hvis nogle i markedet snyder, bliver det sværere at drive sund konkurrence”.  

Caroline Heide-Jørgensen peger på, at der er erhvervsdrivende, som ikke er klar over pris- og tilbudsreglerne, og at bedre oplysning kunne være en vej frem. 

Vi har i den forbindelse rakt ud til de relevante brancheorganisationer og spurgt ind til, hvilke tiltag de gør for at klæde deres medlemmer ordentlig på. 

Dansk Mode & Tekstil oplyser i et skriftligt svar, at det skal ses på med alvor, at over 76 % af de undersøgte virksomheder ikke overholder retningslinjerne, og selvom de gør en dyd ud af at informere deres medlemmer, så vil de kigge på at “skrue op for kommunikationen på dette område”.  

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark fortæller, at de altid prøver at hjælpe deres medlemmer til at forstå den givne lovgivning men henviser til Dansk Erhverv, der som paraplyorganisation er eksperterne.  

Dansk Erhverv fortæller, at de godt kan gøre mere end de nyhedsbreve og webinarer, de laver nu, men at det i sidste ende er den enkelte virksomhed, der har ansvaret for deres egen markedsføring. 

Eksperter vil have mere politisk vilje 

Skal man komme problemet med prismarkedsføring til livs, kræver det mere politisk vilje. Det mener i hvert fald Andreas Weidemann fra Forbrugerombudsmanden.  

Caroline Heide-Jørgensen lægger sig i slipstrømmen og peger på, at det er her, der skal sættes ind. 

“Det handler om håndhævelse. Jeg vil sige, at flere penge til Forbrugerombudsmanden er en vej frem, for de er en super god institution, men...... de kan jo ikke. De har ikke ressourcer nok”. 

Det bakkes op af Daniel Mathias Bager. 

“Det mest effektive er bedre håndhævelse. Forbrugerombudsmanden har ikke mulighed for at håndhæve og holde øje med hele markedet, men de har dog mulighed for at gøre en del, hvis de har de fornødne ressourcer". 

Udover en større politisk handling så kommer Daniel Mathias Bager også med et opråb til forbrugerne.  

“Til syvende og sidst er det virksomhederne, der har det grundlæggende ansvar. Men som forbruger skal man også have en vis form for kritisk sans og huske, at når der er et tilbud, som virker for godt til at være sandt, så er det formodentlig netop det”. 

Vi har forelagt kritikken, der bliver rejst mod Unisport og Zara til begge virksomheder. Ingen af dem er vendt tilbage på vores henvendelse.  

Vi har ligeledes forelagt kritikken, der bliver rejst mod Klar Vinduer. De har ikke ville snakke med os, men i en mail skriver de; 

“Hos Klar Vinduer arbejder vi løbende med at gøre vores priser og tilbud så tydelige som muligt for kunderne. Vi tager jeres input med som en del af det generelle arbejde med at optimere kundeoplevelsen på vores hjemmeside”.  

Selvom Klar Vinduer siger, at de tager inputtene med sig, er rabatterne stadig de samme.