"En evig famlen i blinde"

Søren Jessen står fuldstændig dødstille. Så stille, at man ville kunne høre en knappenål falde til jorden. Han tænker eftertænksomt og holder derefter en lille talepause. Det føltes som et minut, men nærmer sig nok mere 15 sekunder.

”Hvis man skulle sætte en titel på mit liv, ville det nok være: ”En evig famlen i blinde”, siger han og skraldgriner.

Han foreslår, at det også kunne have været: ”Det var i hvert fald ikke planlagt”, hvilket heller ikke er så mærkeligt, da netop dette er en sætning, der går igen, når man taler med ham om hans liv og virke.

For Søren Jessen forstår stadig ikke helt, hvordan tilfældigheder og krumspring, har spillet ind i hans skæbne. Både i forhold til det karrieremæssige og til hans familieliv.

Især det familiære.

”Jeg var ikke klar til at få børn, da det skete. Det var et uheld", siger han, og slår en stor latter op.

”Det var klart den største udfordring, jeg havde været udsat for, men også den største gave.”

Den varme og fyldige latter, bliver kortvarigt afbrudt af en filosoferende pause. Man kan næsten se minderne om mange år med småbørn, glide forbi nethinden. Både de gode minder, men muligvis også de svære stunder.

”Jeg var personligt ikke klar til det, men min kone var sygeplejerske, så det hjalp lidt”.

Han beskriver opdragelsesprocessen som, en masse ”skud i tågen”. En tilstand, der ikke kun begrænser sig til at handle om hans familie. Men også hans arbejdsliv.

Søren har en mangeårige karriere som forfatter og illustrator bag sig.

Et job, der ikke stod skrevet i hverken sol, måne eller stjernerne. Han beskriver det også selv som et forløb bestående af, ”nogle kraftige karrierespring”.

Søren har ingen formel uddannelse. De eneste afgangspapir han ejer, er fra gymnasiet. Efter det flyttede han til Aarhus og tingene er gået slag i slag siden .

Først blev han tegner. Så entrerede han bogbranchen. Herfra tog det ene, det næste. Han begyndte at skrive børnebøger. Senere begav han sig ud i skønlitteratur og besluttede sig for ikke kun at skrive til børn.

Det endelige gennembrud kom dog først med voksenbogsdebuten ”Zambesi”, der banede vejen for, at han rigtig kunne etablere sig som forfatter. En debut, der tog 15 år at lave, hvis man regner det hele med. Den gav ham dog også en debutpris. Debutpris i en alder af 37.

Hvilket fortæller sin egen historie om hvor mange omveje, Søren har måttet ud på, før han landede det rigtige sted.

Søren føler sig dog ”heldig”. Heldig af at kunne leve af forfatteriet. Heldig at have den familie han har. Heldig, at tilfældighederne har bragt mange ting med sig.