En følelse førte til et nyt liv: ”Jeg det vidste, det var dem, jeg skulle gøre en forskel for”
”Det var svært at skifte. Det var en svær beslutning at tage, og det føltes lidt som en identitetskrise.”
Dina Skovsgaard sidder på en bænk i Vestereng Hundeskov, og mellem hendes ben snuser, Luca, en sort cockapoo rundt i det endnu frodige græs. Den er rolig. ”Du har mødt hende på et godt tidspunkt”, siger Dina med et skævt smil.
Der i hundeskoven i læ for vinden, og fuglenes kvidren som støjtapet, kommer det ikke bag på en, at kvinden på bænken med de dybe, brune øjne og den blide stemme har sine medmennesker for øje.
Hun er socialpædagog og arbejder på et støtteophold for børn og unge med autisme og ADHD
”Jeg har altid haft en forkærlighed for mennesker, der har det svært i en eller anden afskygning. Jeg vidste, det var dem, jeg skulle gøre en forskel for.”
Men det har ikke nødvendigvis altid ligget i kortene, at Dinas arbejdslivs opgaver skulle bestå af forståelse, omsorg og at etablere en hverdag for unge med diagnoser.
Oprindeligt havde hun egentlig uddannet sig som indkøber indenfor mode og design, hvor hun her arbejdede en del år som netop indkøber. Men på et tidspunkt gik det op for Dina, at den branche hun var havnet i, ikke rigtig stemte overens med hendes egne værdier.
”Jeg skulle simpelthen arbejde med mennesker, men jeg vidste ikke hvordan. Så i en alder af 31 år søgte jeg ind på pædagoguddannelsen.”
For Dina det var ikke bare ligetil sådan at rive sit liv op med rødderne, og starte på en frisk. Det var en lang rejse, og en proces der strakte sig over nogle år.
”Jeg skulle til at identificere mig med noget nyt, kontra det jeg kendte. Men da jeg startede på studiet, gav det så meget mening. Det gav mening at fordybe sig i mennesker og relationer.”
Når Dina sidder der på bænken i læ for vinden, er der mange ting, som dukker op, men en ting er hun ganske sikker på.
”Det at blive pædagog, ja, det har jeg aldrig fortrudt.”
Nu er der kommet andre hunde i skoven, og Luca begynder at gø.
