En ny måde at være storebror på

Asbjørn kan mærke, at hans rolle som storebror har ændret sig.

Hans lillesøster har fået en depression.   

Han sidder på en stentrappe. Hænderne i skødet. Efterårets første blade ligger rundt om ham på jorden.

Asbjørn er 26 år.

Som storebror er han vant til at tage beslutninger og være den der går forrest.

Det er vigtigt for ham, at han ikke behandler sin lillesøster som en, der ikke kan noget selv.

Men han vil stadig passe på hende.

For ham handler det om at finde en balance. Som han siger, skal familien vurdere, hvornår de skal ”gå på tæer og ikke trampe af sted.”

”Jeg tror, man har en særlig måde at være på i verden, alt efter om man er en lille søskende eller en store søskende”, fortæller han med et roligt blik.

Han har altid hjulpet sin lillesøster, men det er gået op for ham, at der er flere måder, han kan hjælpe på.

”Jeg er vant til at være løsningsorienteret, men jeg har lært, at det nogle gange er bedre bare at lytte,” fortæller Asbjørn.

Asbjørn har indset, at det hjælper at gå ud af rollen som storebror. Der er nogle situationer, hvor han bare skal være der for sin søster, ikke finde på løsninger.

Asbjørns søster er forhåbningsfuld i sin sygeproces, så det er han også.