Et liv med højt til loftet
To måneder med fløjlsbukser, hippe stemning og fjolletobak i ”arbejdslejren” var nok for Lars. Han ville noget andet. Det andet blev Forhistorisk Museum i Aarhus, som senere blev til medborgerhuset. Et sted med højt til loftet, hvor det var muligt at møde alle slags mennesker. Lars smiler. Det lader til at han stadig nyder det med at snakke med nye mennesker.
Lars Lond trisser stille afsted med sin lille hund i den ene hånd og en krykke i den anden. Han har slidgigt i det ene knæ, men krykken sørger for, at han stadig kan spadsere gennem Åby Park ugeneret. Hunden skal gerne have fire gåture om dagen, så det er nødvendigt, at han kan følge med. Det er den tredje tur i dag, og klokken er 12.30.
Lars er født i Køge, men er endt i Aarhus ad en omvej. I efterkrigstiden valgte Lars at blive militærnægter. En beslutning, han fortæller om med oprejst pande, og løftet hage.
”Hvis der ikke var nogen, der valgte at blive soldater, ville Trump og Putin jo ikke kunne sende nogen i krig.”
Denne beslutning gjorde dog også, at han skulle flytte fra Køge til heden i Jylland og lave skovarbejde samt bo sammen med alle de andre flippere, der ”heller ikke ville have noget med krig at gøre”.
”Huset”, som han kalder medborgerhuset, var et sted, hvor ungdommen og arbejderne kom i 70’erne. Et sted, hvor kollektivistånden levede højt, og der var plads til store armbevægelser. Lars hjalp til, når flipperne kom ind og skulle have farvet deres tøj i en ny farve, afhængigt af den politiske situation.
”Først var det jadegrønt. Så orange, så blå og så rød, til det hele så blev sort i 90’erne. Det er, som om verden blev lidt mere flad, efter alt tøjet blev sort.”
En hund begynder at gø i det fjerne.
”Det er Bandit. Han gør altid, når jeg er i nærheden.”
Der er heller ikke længere sol på den bænk, hvor han sidder, og samtalen får et naturligt holdepunkt. Lars skal hjemad. Han bor sammen med sin søn og sit barnebarn.
Kollektivisten bor stadig inde i ham.
Lars Lond, 82 år, fritidskeramiker
