Fem år på de bidske have, Jørgen ville ikke ændre noget
Jørgen Petersen på 83 er ikke kun tidligere tømrer, maler, pædagog eller fritidsleder. Han er også et menneske, der har brugt fem år af hans liv på at sejle jorden rundt.
Jørgen og hans kone solgte sit hus og hvad de ejede for at få en på opleveren. Nu skulle de ud og se noget nyt og hvis der var en ting, der har været sikkert for Jørgen fra barns ben, så var det at verden var interessant og værd at opdage.
”Da jeg var en helt bette knejt hørte jeg og læste mange forskellige ting om verdenen, jeg tænkte ikke på andet.”
I Jørgens voksenliv tog han beslutningen, sammen med sin kone. Nu skulle de sælge alt, hvad de ejede for at efterleve barnedrømmen. I fem år sejlede de verden rundt, stødte på nye landegrænser og mennesker der så anderledes ud.
”Jeg har mødt mange forskellige mennesker og kulturer, også nogle jeg ville ønske at jeg havde holdt bedre fast i.”
At være alene med det samme menneske i så lang tid kun omgivet af vand og de enkelte havnestop er ikke altid lige let. Man skulle tro at det ikke kun var uden for skibet at bølgerne gik højt, men for Jørgen var det meget simpelt ”hun var et fantastisk menneske” og konflikterne ”det turde jeg ik!”
Ham og hustruen var ikke altid helt alene. Mange af dagene til søs ville de medbringe betalende venner eller bekendte for at de kunne finansiere deres livsstil.
”Vi hev jo tit andre med, hvor de betalte for at komme rundtomkring.”
Livet på havet har dog stadig sat sine præg på ham, og han lægger mærke til at klokken er 13:13.
”Det er jo et ulykkestal… Det er ikke så godt”
Selvom Jørgen ikke er overtroisk, så mener han stadig at det er værd at ligge mærke til og ser det som en nødvendighed, når man bevæger sig gennem havets bølger, at man i hvert fald ”passer på”.
I dag sidder han ude foran Starbucks og venter på sin søn. Han har ingen kaffe på bordet, for han nægter at betale 60 kroner for en kop, men han besøger stadig den del af hans liv, når han vandrer gennem Århus havn med sin sorte rollator og snakker med andre erfarne skibsførere.
Til dem der ikke tror på ham, gemmer han også på et lille billede i hans sorte pung, hvor ham og konen står på deres skib. Et fjernt minde, der i dag ses tilbage på med stor glæde, og minder ham om et liv, hvor en dreng med lidt for meget krudt i røven, kunne finde ro i bølgerne.
