For Hassel er et navn mere end bare det, man får ved fødslen
”Hassel er det navn, jeg har valgt til mig selv. Det navn jeg fik ved fødslen, har aldrig rigtig passet på mig som person.”
Hun forklarer, at hun i hendes teenageår havde en indre konflikt i forhold til det navn, der juridisk var hendes – det, som hendes forældre havde givet hende ved fødslen. Derfor begyndte hun at overveje, om der var et andet navn, der passede bedre på hende.
Det blev navnet Hassel. Først brugte hun det kun online, men efter kort tid var hun sikker på, at det var det navn, hun også ville gå under i virkeligheden.
”Jeg har ikke tænkt at navnet kommer af noget specielt, men jeg har altid godt kunne lide den troldhassel, som min mor havde stående i haven.”
Derfor sender Hassel en kærlig tanke til troldhaslen i hendes mors have, når hun tænker på sit navn.
Hassel tager en tår af hendes Caffé Latte, og da hun sætter den ned på bænken igen, siger hun med et stille smil på læben: ”Mine forældre er ikke særlig godt til at huske at kalde mig ved mit rigtige navn.”
Det er ikke fordi Hassel bebrejder forældrene det. Hun forstår godt, at de har kendt hende i lang tid under hendes tidligere navn.
”Det jeg hedder nu, er jo en stor del af mig. Og det kan godt gøre lidt ondt, at de glemmer at kalde mig ved mit rigtige navn. Men jeg vil ikke gå og rette på dem hele tiden. Jeg ved jo godt selv, at ’Hassel’ er mit navn… og derigennem også mig.” konkluderer hun efter stille eftertænksomhed.
Hassel skiftede juridisk navn i 2016.
Hun fortæller, at dette kræver en ansøgning på Borger.dk og 500 kroner i gebyr. Og selv der, er man ikke helt sikker på, at det kan blive godkendt.
Det gjorde det heldigvis for Hassel.