Fra børn og folk på ølkasser skal man høre sandheden

Der er lige præcis en uge til folketingsvalget. Det spidser til. En partileder har taget kokain, og så er der vist noget med vores forurenede grundvand.

På hovedbiblioteket Dokk1 i Aarhus har den selvudnævnte anarkistiske skriveskole Tekst til tiden her til eftermiddag taget kampen op. Make ølkassen great again. De vil ”bringe ølkassen og poesi ind i valgkampen”.

Folkets stemme

De fremmødte udgør en broget forsamling. En 15-20 stykker inklusiv dem, der går forbi, skæver og fniser. Der er unge. Der er gamle. Der er nogen midt imellem.

Og så er der selvfølgelig ølkassen. En gammel rødbrun ølkasse, hvorfra medlemmerne af skrivegruppen tårner og taler ind i en mikrofon, der holdes af et spinkelt sort stativ.

Bag den hjemmelavede piedestal kan man ane kommunens stemmebokse, hvorfra aarhusianerne hele dagen har kunnet brevstemme.

Også en bogudstilling med temaer fra valget er med til at give stemning til eftermiddagens optrædener. For fra denne ydmyge talerstol skal folkets røst snart flyde.

”Kammerater!” udbryder en ældre mand med læsebriller siddende langt nede på næseryggen. Peacetegn og knyttede næver ryger i luften ved flere optrædener.

En mand på omkring de 40 stiller sig op ved ølkassen og messer: ”Alex Vanopslange. Coke i hans blod. Teenagedøtre synes, han er fræk. Sidder her på toppen af Aarhus. Føler mig en smule træt”.

Publikum hujer og klapper. Han sætter sig ned igen, og en ny griber ordet.

Skibet er ladet med politikerlede

Her til eftermiddag er man træt af storsmilende tandsæt på lygtepælene og træt af at blive forsøgt bestukket med bolsjer i bytte for en stemme.

Skrivegruppens talere klager over tastaturkrigere med grænseløs ytringsfrihed og samfundets manglende plads til skæve eksistenser.

De taler om våben, grundvand, ulighed og magt.

”Der er enormt meget afmagt omkring mig”, fortæller Charlotte mig. Hun er 34 år, lige flyttet hjem fra Paris og deltager i skrivegruppen for første gang i dag. Her til eftermiddag har hun også talt fra ølkassen.

Selvom Charlotte ikke var forberedt på skrivegruppens valgtema, er hun glad for, at folketingsvalget i dag har fået en mere folkelig stemme:

”Der er tit nogle bestemte stemmer, der har magt til at blive hørt. Det er vigtigt at lytte til nogle stemmer, som man måske ikke altid hører. Det er en interessant modgift til de indstuderede svar, man hører i valgdebatten.”

Ølkassens magt

På Dokk1’s rampe har valgkampen i dag fået en ny, folkelig hovedperson: Ikke politikeren, men den helt almindelige borger.

Men her til aften hører politikerne ikke deres stemmer. For de er til valgdebat et andet sted i Aarhus med deres indstuderede svar.

Måske kunne de folketingsopstillede politikere overveje at lytte lidt til de folk, der stiller sig op på ølkasser.