Fra Californien til Åby Bibliotek

Vi befinder os i 1985.

Kenneth Vils Mead er en ung californisk knægt, der lige er færdig med high school. Som så mange andre på hans alder, er Ken i tvivl om hvad han vil med sit liv. Han beslutter sig for at tage på en rejse til Israel for at være frivillig på en kibbutz - en slags kollektiv hvor man bor, spiser og arbejder sammen.

Her møder han en dansk kvinde, og de forelsker sig hurtigt. Kenneth tager med hende hjem til Danmark, og inden længe er de både blevet gift og har fået en datter.

I dag er der gået mere end 40 år, siden Ken kom til Danmark. Han er lige fyldt 60 år og arbejder som bibliotekar på Åby Bibliotek. Han er ikke længere sammen med sin kone. Efter 31 års ægteskab, blev de skilt.

”Hun var sød og ventede med skilsmissen, til efter jeg var blevet færdiguddannet som bibliotekar og havde fået mit dobbelte statsborgerskab. Hvis ikke hun havde gjort det, kunne jeg være blevet sendt tilbage til Californien,” siger Ken, der tager sig en pause efter at have skubbet rundt på en tung bogvogn i de stille bibliotekssale.

Ken er blevet meget glad for at bo i Danmark og savner ikke at bo i Californien. Hvert år besøger han sine forældre i The Bay Area i San Francisco, og hvert år genkender han mindre og mindre af det land, han blev født i.

”Jeg flytter aldrig tilbage dertil. Både fordi jeg gerne vil blive hos min datter, men også fordi jeg oplever Danmark som det, USA burde være. Undskyld mig et øjeblik,”

Ken har spottet en ældre herre, der har problemer med at aflevere en bog. Hans ansigt lyser op, da han ser en mulighed for at hjælpe. Ken bevæger sig på rekordtid over til den ældre herre med et par hoppende skridt og viser manden et trick til at indscanne stregkoden.

”Det er jo et drømmejob for mig, det her. Der er ingen hidden agenda. Jeg kan bare hjælpe folk, fordi det er mit arbejde.” siger Ken.

For Ken er livet som bibliotekar noget, han ønsker at holde fast i.

”Jeg kan gå på pension, når jeg fylder 67 - det har jeg dog ikke lyst til. Måske skruer jeg lidt ned for timerne, men jeg kommer absolut ikke til at stoppe med det samme.”