Fra frigørelse til fravalg: Hormonstop kan få konsekvenser
For flere kvinder er fravalget af hormonel prævention blevet et symbol på frihed og et naturligt liv. Men ikke alle har de samme forudsætninger for at vælge hormonerne fra, vurderer forsker i kvindesundhed.
Danske kvinder fravælger i stigende grad hormonel prævention til fordel for naturlige alternativer; et fænomen der især har taget sit indtog på sociale medier og startet en ny debat om kvindefrigørelse i Danmark.
På 20 år er forbruget af hormonel prævention i Danmark faldet med omkring 40 procent, viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
En ny forståelse af kvindekroppen
P-pillen kommer til Danmark i 1966 efterfulgt af minipillen og hormonspiralen. Ifølge Merete Ipsen, tidligere museumsinspektør på Kvindemuseet, blev det anset som en revolution for kvindefrigørelsen.
“Her får kvinder for alvor adgang til at forlyste sig med deres egen seksualitet. Sex har handlet om angsten for graviditet for mange kvinder i flere generationer", udtaler hun.
Nu, 60 år senere, er der sket en ændring. Øget kropsbevidsthed og personlig autonomi er resultatet af nyere forskning, der har sat fokus på hormonernes bivirkninger.
Det har sået tvivl om hvorvidt hormonel prævention stadig er et symbol på frigørelse.
En romantisering af det naturlige
Sedrah Balanganeshan er læge og Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Hun forsker blandt andet i hormonel prævention og kvindesundhed.
“Hvor p-pillen dengang var frigørende, ser man nu det modsatte: at man frigør sig fra pillen. Men er det en frigørelse? Det kan man jo overveje, fordi den største konsekvens ved samleje mellem mænd og kvinder bærer kvinderne – altså graviditetsrisikoen”, forklarer hun.
Hun uddyber, at det er et bredt kulturelt fænomen. Kvinderne vil gerne tilbage til status quo, altså tilbage til det naturlige. Dermed opstår der en skepsis overfor syntetiske hormoner.
Naturlige alternativer, såsom cyklus tracking, temperaturmålinger og fertilitetsapps, er hormonfrie præventionsmetoder, der i øjeblikket vinder frem hos danske kvinder.
Med disse metoder, undgås de bivirkninger der typisk associeres med hormonel prævention.
Depression på indlægssedlen
I følge en undersøgelse lavet af Rigshospitalet har kvinder på hormonel prævention 40 procent højere risiko for også at være på antidepressiv medicin.
24-årige Simone Barasinski har lidt psykisk overlast under sit forløb med hormonel prævention. Hun beskriver et sygdomsforløb der påvirkede hendes skolegang, og tvang hende til at sygemelde sig fra sit arbejde.
“Det ødelagde mig totalt. Jeg blev mega depressiv”, fortæller hun.
Også 23-årige Maya Andersen oplevede ændringer i sit mentale helbred under et ti år langt forløb med forskellige typer af hormonel prævention.
“Jeg blev rigtig psykisk dårlig af dem, var enormt deprimeret, stresset og ked af det hele tiden”, siger hun.
Fælles for begge kvinder er, at de er blevet eksponeret for præventionsstop på sociale medier, hvilket har haft indflydelse på deres beslutning om at stoppe deres præventionsforløb.
Er naturlig prævention for alle?
Sedrah Balanganeshan ser dog flere konsekvenser ved den nye naturbølge, der fylder på de sociale medier. Hun forudser, at fænomenet kan resultere i øget ulighed blandt kvinder.
“De kan godt køre den her agende på Tiktok og sociale medier og fremstille det som en frigørelse at droppe hormoner. Men når kvinder med færre ressourcer hopper med på bølgen, kan det skabe større ulighed.”
Ifølge hende er det især ressourcestærke og veluddannede kvinder i stabile parforhold, der har mulighed for at benytte eksempelvis fertilitetsapps.
Da det kræver både viden, overskud og god kommunikation med partneren, kan kvinder med færre ressourcer, ustabile relationer eller begrænset kontakt til sundhedsvæsnet, derfor have sværere ved at anvende disse metoder korrekt.
Alle kvinder er forskellige
“Jeg synes egentlig, det er fint, at folk gerne vil tage deres prævention i egen hånd, men man skal gøre det med åbne øjne og måske også indse, hvilken type person man selv er. Alle kvinder er forskellige”, lyder det fra Sedrah Balanganeshan.
Samtidig med at flere og flere kvinder fravælger hormonel prævention, er salget af nødprævention steget med 110 procent siden 2005.
Hun forklarer, at denne tendens hænger tæt sammen med faldet i brug af hormonel prævention, fordi kvinder kan købe nødprævention uden recept. På denne måde oplever de en større kontrol.
Nødprævention udsætter blot ægløsningen og garanterer ikke mod graviditet. Det betyder, at nogle stadig bliver gravide og kan ende i en situation, hvor abort bliver nødvendigt, understreger hun.
