Fra kandidatuddannelse til selvstændig forretningskvinde 

.

Elisabeth Ludovica, indehaver af "Ludo's"
Offentliggjort

”Jeg har aldrig prøvet noget så uhyggeligt som at åbne min egen forretning.” For ni måneder siden kom ideen til Elisabeth. Hendes ven opfordrede hende til at åbne sit eget sted, hvor man kunne komme ind og eksperimenterer med håndarbejde. Det er nu blevet en realitet og Elisabeths hverdag. Men hvad med moms? Hvordan indberetter man det til skat? Hvad med et CVR-nummer? De store spørgsmål ophobede sig hurtigt i Elisabeths hoved, men det viste sig faktisk, at alt gik fint med hjælp fra venner og familie.

”Jeg synes egentlig, ordet ’selvstændig’ er et misvisende ord. Jeg har slet ikke stået med det hele selv. Jeg har fået alt den hjælp, som jeg kunne bruge. Og uden den ville jeg ikke have stået her i dag.” At turde at række ud efter hjælp, viser sig at være givende og oplysende, når man bevæger sig ud i den selvstændige verden med en relativ ny ide, Aarhus ikke har set før.

 ”Jeg syntes, Aarhus manglede et ’space’ med kreativitet og højt til loftet.” Det var 29-årig Elisabeth Ludovicas incitament til at begynde sit første selvstændige projekt på Aarhus Ø: ”Ludo’s”. Med en kandidat i engelsk fra Aarhus Universitet var tanken altid for Elisabeth, at hun skulle være gymnasielærer. Men det var ikke, hvad skæbnen havde i tankerne for hende. ”Jeg kalder mig selv ’jack of all trades’. Jeg er kreativ og elsker at fifle med håndarbejde. Derfor tænkte jeg, at det skulle andre også have glæde af.”

Åbningsdagen i ”Ludo’s” var fænomenal. Næste dag var der ingen mennesker. En stærk kontrast, som er en del af det selvstændige liv. ”Efter lukketid sætter jeg mig i bilen, begynder at græde og ringer straks til min hustru.” Det handler om at holde hovedet højt og have tålmodighed. Man skal ikke miste håbet, hvis der kun kommer to gæster i løbet af en dag. ”Jeg ved, at vi bygger mod noget større, så det gør ikke noget, at der ikke er travlt hver dag.”

Powered by Labrador CMS