Fra nomader i Mongoliet til en bondegård på Djursland

Christian Sørensen sidder på en bænk og venter. Hans mand har glemt at forny sit pas. Om få timer sidder de på et fly, på vej til Paris.

De skal til Paris for at besøge et par venner. De skal derhen for at "lægge byen ned."

Christian er egentlig uddannet gartner. Men de sidste mange år har han arbejdet som graver på Risskov Kirkegård.

Turen til Paris er blot en af de mange. Da han var omkring 22 år, rejste han til Mongoliet, Sri Lanka, Ghana og "en masse andre steder."

Her var det ikke de store seværdigheder, der trak i ham.

"Når man er derude, sådan nogle steder, er det, fordi man gerne vil bo med de lokale. Ride på deres heste og drikke fermenteret hestemælk. Jeg kan også godt lide at chille i naturen," fortæller Christian.

Han er ikke stor tilhænger af at gøre rejserne til noget større, end de er.

"Dybere end selve rejsen er det måske ikke. Jeg elsker at rejse, men jeg tænker kun på det, hvis jeg bliver mindet om det. Oplevelserne husker jeg selvfølgelig stadig, men jeg ved ikke, hvor meget det egentlig sætter sig."

Det, der ofte bliver hængende for ham, er noget så simpelt som en duft.

"Hvis jeg går rundt et sted, og jeg lige pludselig dufter noget helt specielt, bliver jeg taget fuldstændig tilbage," fortæller Christian.

I dag er han ikke på farten på samme måde. Han har slået rødder to steder. Siden han var ung, har han boet på Amager. Senere købte han og hans mand en bondegård i Ryomgård på Djursland.

Jorden deroppe var noget billigere end på Amager, forklarer han.

Men nu skal de for en stund væk fra Amager og Djursland. Til Paris.