Fra skolebænk til praksis: Nu skal inklusionsudfordringer i dagtilbud og folkeskoler løses med ny uddannelse

Mens børn, unge og forældre skriger efter hjælp, er en ny overbygning på kandidatniveau nu på vej til lærere og pædagoger. Med en mere praksisnær videreuddannelse skal fagpersonerne få flere redskaber til at håndtere blandt andet inklusionsudfordringer. 

Frida håber at få flere værktøjer 

Frida Dornoville de la Cour er lærerstuderende, og har selv oplevet at have arbejdet ekskluderende frem for inkluderende, fordi hun manglede flere redskaber i hverdagen.

”Inklusion er lidt blevet den nye form for eksklusion. Når man har en, der ikke kan være i en klasse med 28 andre, så bliver de sat bag nogle skærme, og de får nogle høretelefoner på. Det bliver bare gjort meget tydeligt, at de er anderledes, og det er virkelig synd for dem. Det gør også, at de andre børn kan trække sig lidt fra dem,” forklarer hun. 

Oplevelser som disse har fået Frida Dornoville de la Cour til at søge ind på den nye professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning, når hun til sommer bliver færdig på lærerstudiet.

Sammenspil mellem teori og praksis 

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse ved VIA University College, står målet for uddannelsen klart. 

”En professionsmasteruddannelse skal helst kunne sikre, at man får et godt sammenspil mellem teori og praksis og mellem dagtilbud, uddannelse og praksis. Det er noget af det, der skal være grundkernen i det. At man kommer tættere på de konkrete udfordringer, muligheder og opgaveløsninger, der ligger i forbindelse med de udfordringer, der forekommer – fx inklusion,” fortæller han. 

Andreas Rasch-Christensen forklarer, at man vil have børn fra specialområdet over til et alment område – og det kræver værktøjer og viden.

”Her mangler lærere og pædagoger specialpædagogiske kompetencer, der er tæt på den pædagogiske praksis i undervisningen i skolen.” 

Mere viden inde for sit fag

Spørger man dekan for professionsmasteruddannelser ved VIA University College, Linda Greve, så er der en bestemt gruppe, den nye uddannelse retter sig imod. 

”Det er en uddannelse for mennesker, der gerne vil blive ved med at arbejde inden for de to fagfelter, men som også gerne vil kvalificere sig i forhold til pædagogisk-psykologi.”

Vigtigheden af de værktøjer, som den nye uddannelse skal give til lærere og pædagoger, er ikke til at tage fejl af. 

”De fagprofessionelles kvalifikationer er de mest afgørende overhovedet, når vi ser på flere af de udfordringer, vi står med på dagtilbud og skoleområdet. Her får man en særlig overbygning, hvor intentionen er, at der kommer nogen ud med nogle særlige indsigter,” siger Andreas Rasch-Christensen.

Ønsket om at bidrage til en løsning 

Anne Kristine Petersen, der er uddannelsesleder for Professionsmaster ved Absalon i Roskilde, håber, at man med uddannelsen kan få løst nogle af kerneudfordringerne inden for blandt andet inklusion i skolerne og daginstitutionerne. 

”Man skal tage den her uddannelse, hvis man har lyst til at være en brik ind i det, der bidrager til at løse nogen af de her samfundsudfordringer, der er sindssygt vigtige at få løst,” siger hun.

Der er studiestart i september, hvor de første 300 nye studerende starter på uddannelsen fordelt på syv af landets professionshøjskoler.

Linda Greve ser frem til at skulle varetage opgaven som dekan hos Via University College, hvor hun har høje forventninger til, hvad de kommende studerende vil få ud af videreuddannelsen. 

”Mit helt store ønske er, at det her kan være et bidrag ind i at børn og unge trives bedre i skoler og daginstitutioner.”