Han er "Danmarks mest kendte ludoman," men nu er Marcus klar til at give faklen videre

Marcus sidder på den samme stol i det rum, hvor han for 2443 dage siden selv sad med sin familie og en behandler. 

Her skulle han ud af en spilafhængighed, der havde taget overhånd siden han var 15 år gammel. 

Hver dag tæller han, siden han sidst rørte ved gambling. Da spilafhængigheden stoppede, lå en gæld på 122.000 kroner i hans navn, som for længst er betalt tilbage nu. 

Historien er blevet fortalt utallige gange siden hans første medieoptræden hos TV2 Østjylland, og Marcus er blevet fortalt, at han er "den mest kendte ludoman i Danmark". 

Nu er han selv uddannet misbrugsbehandler, bærer på titlen "certificeret ludomanirådgiver" hos Behandlingscenter Tjele, og han har haft stor gennemslagskraft i debatten om ludomani på landsplan. 

Det har udmundet sig i en bog, foredrag, en turné med Hugorm og en meget aktiv konto på det sociale medie X. 

Han har holdt gejsten gennem mange år, men kan det være, at den ryger på et tidspunkt? 

Tilgivelse 

Det værste ved at være ludoman for Marcus var det psykologiske og sociale pres ved at skulle lyve for familie og venner og gamble med deres lånte penge. 

Han skammer sig dog ikke længere over det: 

“Jeg har betalt dem tilbage og sagt undskyld. Jeg har også fået tilgivelse af nogle mennesker. Jeg har også tilgivet mig selv.”

Tiden som ludoman og tilhørende sociale spor er derfor et overstået kapitel for Marcus. 

En speciel oplevelse for Marcus var at turnere med rockbandet Hugorm i 2022. 

Forsangeren i bandet, Simon Kvamm, opdagede Marcus Mossalski, der for alvor var ved at komme frem i medierne med sin historie og budskab, og fik den idé at tage Marcus med på turné. 

Han ville have ham til at holde et 10 minutters oplæg om ludomani inden koncerten:

“Af alle de idéer du har fået igennem tiden, er det nok den dårligste,” var Marcus første reaktion. 

Simon Kvamm var enig i at idéen var tvivlsom, men hans nytænkende indstilling var dog nok til at få Marcus overtalt. 

Snerten af livet som rockstjerne med klapsalver og scenelys var en stor personlig succes for Marcus, hvor han havde flere venner med rundt, der fik lov at komme med backstage: 

”Det med at få en oplevelse sammen, tror jeg de værdsatte. Det var med til at lukke kapitlet, på min egen lidt drengerøvsagtige måde. Det var en sjov tid.” 

På den måde følte Marcus, at han kunne betale lidt tilbage til sine venner. 

Særligt hans gode ven og roommate Bertram var med hele vejen. Bertram er en person, der betyder meget for Marcus, blandt andet fordi han ikke har kendt ham, imens han var ludoman: 

“Det er min bedste kammerat, som jeg for nyligt er flyttet sammen med i Randers. Han har også hjulpet mig ekstremt meget med de kommunikative ting. Han har virkelig været min buddy i det her.” 

Bertram har gennem Marcus tid som aktivist været en tro følgesvend og har ikke været bange for at komme med konstruktiv kritik til foredrag og opslag på sociale medier. 

Det er noget Marcus har lyttet til og taget til sig.

Drivkraft 

Selvom han har tilgivet sig selv for sin tid som ludoman, er der andre ting der i dag fylder for Marcus: 

“Jeg kan godt nogle gange skamme mig over den person jeg er. Jeg er en der higer og jager efter det næste.” 

Selvom Marcus er vokset op i et kærligt hjem med støttende forældre, der stadig er gift efter 26 år, gemmer der sig stadig en følelse af ikke altid at passe ind. 

En følelse som Marcus kan blive ramt af i dag, selvom det er noget han har arbejdet med: 

“Hvis man skal barbere helt ind til benet, så tror jeg, at jeg blev ludoman, fordi at jeg følte mig utilpas i verden, og ikke følte at jeg passede ind.” 

Det er ifølge Marcus også en af årsagerne til sit hårde aktivistiske arbejde: 

“Hvis man var rigtig selvkritisk på det her, så falder det tilbage til det samme. Det der med at prøve at blive accepteret, prøve at være god nok. Nu er det bare en anden mere sund måde at gøre det på. Men det betyder ikke at det er sundt hele vejen.” 

Udover vreden fra sin tid som ludoman, mener Marcus også, at drivkraften kommer fra sin far, som er købmand: 

“Han er sindssygt hårdtarbejdende, og det tror jeg, at jeg har fået med.” 

Marcus har også selv givet en hjælpende hånd med i købmanden, hvilket han mener har givet ham meget: 

“Jeg har stået i hans købmand, og så har jeg lært værdien af en krone og hårdt arbejde. Og hvis ikke der er kunder så kan man om ikke andet feje bag kassen.” 

Manden der vil alt på samme tid 

Disse værdier fra det hårdtarbejdende hjem, som han beskriver, det er også noget der kommer klart til udtryk igennem alt det, som Marcus får fra hånden. 

Ved siden af sit arbejde som behandler og foredragsholder er han formand for en Liverpool FC-fanklub i Randers. 

Derudover er han fodbolddommer på Danmarksserie niveau, og nu stiller han op til kommunalvalget i Randers. 

“Det er en stående joke her på kontoret. Jeg kan godt sige at jeg ikke har lavet noget i weekenden, men så har jeg dømt en fodboldkamp og arrangeret en mindre fest i et lokalt fællesskab, men jeg har hygget mig, så jeg synes ikke, at jeg har lavet noget.” 

Marcus er også selv bevidst om, at han må prioritere imellem sine interesser: 

“Hvis jeg kommer ind [i byrådet] skal jeg lægge mit liv om. Jeg kan ikke alle ting.” 

Men det er bestemt ikke nemt at vælge ting fra: 

“Alle de der aspekter af mit liv giver mig noget.”

Der er dog en ting, som tærer mest på energien:

“Jeg må være ærlig og sige, at jeg går lidt og overvejer min rolle som aktivist. Det er det, der er klart hårdest.” 

Han påpeger også, at der ikke er nogen der presser ham til at deltage så aktivt i debatten på blandt andet det sociale medie X, men at han altid selv vælger det til. 

Det er dog noget han selv mener, han ikke kan blive ved med for altid.

Klar til at give faklen videre

Han var d. 3. oktober til møde med Skatteministeriet for at høre om den nye spillelov, der skal have ændringer for, hvordan man reklamerer for spil. 

Selvom den officielle ændring ikke er trådt i kraft, kan det være omvæltende i forhold til Marcus’ rolle. 

Hvis han er tilfreds med den, kan han godt se det som en afslutning på hans over 6 års kamp inden for ludomaniområdet: 

“Jeg har overvejet om jeg skal gå på pension [for medierne] og måske gå tilbage til at leve mere simpelt, altså som behandler, og sige at nu har jeg gjort nok.” 

Om morgenen d. 6. oktober kørte toget fra København til Odense, for at han kunne holde foredrag for HF & VUC, og eftermiddag tog han til Aarhus, for at kunne tage på arbejde som behandler fra 17-21 på havnen.

Med alle de arbejdsopgaver på bordet, kan det ikke altid hænge sammen.

Han overvejer at lægge sin personlige kamp på diverse medier lidt på afstand for at kunne udvikle sig selv på andre punkter end bare at sidde i den samme rolle:

“Jeg er optaget af, at jeg skal udvikle mig. Jeg kan ikke blive ved med at være fanget i det. Det kan godt være, at det ikke er sådan, at det skal blive ved med at være.” 

Den 25-årige aktivist har holdt øje med de 14 til 18-årige fyre og har set nye vaner af gambling dukke op. 

Han ser en tendens blandt unge, der laver “skinbetting” på det populære computerspil Counter Strike og online slotsmaskiner, hvor dengang han spillede, handlede det om sportsbetting på fodboldhold. 

Med det generationsskifte, håber han på, at der kommer en ny person, som kan tage debatten op i stedet for ham: 

“Forhåbentligt kommer der lidt mere ro på, og fokusere på nogle andre ting i mit privatliv. Så kan vi tage debatten igen om 4-5 år, så kan vi se hvor vi står der, men mon ikke der er kommet en ny Marcus Mossalski på det tidspunkt. Jeg er klar til at give faklen videre,”

fortæller Marcus, hvorefter han hvisker “det håber jeg lidt” med et smil. 

For det har nået et punkt, hvor Marcus tænker medierne kunne bruge andre personer end ham til at få talt om emnet. 

Han har ikke rørt spil i flere år, og der må være nye folk på sociale medier, som selv går igennem noget lignende: 

“Når jeg snakker om at give faklen videre, så er det i forhold til at være den her omvandrende case person for ludomaniområdet. Der må være nogen nye X- og TikTok krigere, der fortæller om konsekvenserne.”

Det fremtidige kapitel

Han vil fokusere på det politiske kapitel i hans liv, nu hvor han stiller op til kommunalvalget.

Han har før prøvet kræfter af med at debattere andre emner end ludomani.

I 2024 deltog han til DM i debat, hvor han røg til finalenen, og han skulle stå og konkurrere til Folkemødet på Bornholm.

Med de fremtidige politiske planer, går han fremad mod voksenlivet, for at tage hånd om andres problemer, end sine egne: 

“Jeg skal bruge det jeg kan, til at det kan handle om nogle andre, i stedet for at rende rundt og selv fortælle mine egne ting. Måske fordi mit fokus skal til at flytte sig lidt, og fordi jeg er blevet mere moden. Jeg skal til at blive voksen.”

For de personlige problemer, der har plaget Marcus om hvor sund hans livsstil er, har Marcus en terapeut, som han taler med i ny og næ. Marcus’ arbejdsgiver betaler for at han kan gå til terapeuten en gang om måneden.

Når han begynder at lægge nogle arbejdsopgaver på hylden, planlægger han at gå mere i dybden med de problemer, da han var ludoman, men også har siddet i ham siden han stoppede med at spille.

Han ved ikke endnu om en psykolog skal gøre det, eller om han skal forsætte hos den terapeut, han allerede går ved.

Han har en del indre spørgsmål, hvilket en mulig terapi session ville hjælpe ham med, og muligvis få noget ro på den skam han har over at hige efter alting:

“Hvorfor var det, at jeg havde så travlt med at være på? Hvorfor havde jeg travlt med at lave et tweet hver dag? Hvorfor havde jeg så travlt med at hele tiden få folks anerkendelse? Jeg tror, at jeg finder flere dybder om mig selv og mine egen afhængighed, når jeg gør det.”