Hver fjerde vil give støtte til Ukraine som lån i ny måling
Danmark har brugt over 70 milliarder kroner på støtte til Ukraine. Hver fjerde vil fremover give støtten som lån, og det er et forslag Dansk Folkeparti bakker op om.
Det er lige over fire år siden Rusland invaderede Ukraine. Siden begyndelsen af krigen har der været stor økonomisk opbakning til Ukraine fra EU.
En ny Voxmeter-måling foretaget for Ritzau viser at lidt over hver fjerde dansker mener at støtten i stedet skal gives som lån.
Det er nyt, at en andel vil give det som lån, fordi det ikke har optrådt som svarmulighed tidligere. Professor og valgforsker på Aarhus Universitet Rune Stubager udtaler:
- Det er svært at sammenligne, men der er en vis skepsis, og det har vi hørt forskellige steder i debatten som Dansk Folkeparti, der ikke synes, at vi skal bruge så mange penge på Ukraine.
Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt udtaler følgende:
- Tiden er kommet til, at vi går fra donationer til lån - og på den måde frigør penge til, at vi kan sænke fødevaremomsen.
Han udybber:
- Jeg er da sikker på, at fornuftige borgerlige mennesker, som jeg forhåbentlig skal danne regering med efter valget, vil lytte til det her og også godt kan se, at det rigtige herfra er at give lån, sådan at vi kan prioritere pengene på danskerne.
Sascha Faxe, Alternativets forsvarsordfører mener at vi skal holde fast i donationerne, men ser også gerne, at der skal laves nogle ting om i EU.
- Det er en del af en samlet indsats til et land der har brug for vores støtte. Jeg har ikke noget problem med beløbet, problemet er at de andre lande ikke giver nok.
Både Liberal Alliance og Konservative er imod at ligge støtten til Ukraine om til lån.
efter Ritzau