I et hus fyldt med kunst sidder Elsebeth Nygaard

Imellem boligblok og parkeringsplads ligger et lille hus af træ på Olof Palmes Allé. Under et blåmalet skilt midt på træhusets facade, hvor ordet “kunst” er malet, sidder Elsebeth Nygaard på en bænk. Hun rejser sig og åbner døren for sin veninde, som skal ind i den lille parentesformede bygning for at brodere. 

Elsebeth gik på pension for 5-6 år siden, og i dag glæder hun sig som frivillig koordinator på Museum Ovartaci til at se, hvem der dukker op. Hver onsdag kommer der brodøser og brodører for at arbejde videre på det fælles kunstprojekt. Energisk og smilende tager hun imod de gæster, der sætter fod i frirummet. Mødet mellem mennesker betyder meget for Elsebeth. 

“En dag kommer en mormor, og næste gang har hun sit barnebarn med,” siger hun med et smil på læben. 

I rummet, som minder mere om et håndarbejdslokale end noget andet, står der tre gitre med halvfærdige broderier af abstrakte, dyrelignende skabninger. Kunstværkerne kan kun færdiggøres, hvis to personer sidder over for hinanden og arbejder sammen gennem gitteret. Kemien mellem de to parter på hver sin side af skillevæggen er dermed lige så vigtig som håndarbejdet. 

For Elsebeth har fællesskaber og kunsten i at hjælpe andre altid været vigtig. Hun er uddannet lærer og har også været unge- og erhvervsvejleder. 

“I min tid var der mangel på akademikere, og så måtte jeg jo blive lærer.” 

I dag bruger hun stadig sin ekspertise i at samle og hjælpe mennesker. Forskellen er blot, at klasseværelset er blevet skiftet ud med et hus fyldt med garn og gode historier.