”Jeg har altid sagt, at man ikke skal græde over spildt mælk”

Foran domkirken i Aarhus sidder Jørgen Johansen, og venter inden han skal til lægen.
Offentliggjort

”Det er bare en anden form for influenza, man skal komme over.”

Jørgen Johansen løfter forsigtigt op i kasketten og smiler. Hans blik undskylder. Hatten skjuler et lidt plettet hårtab. Han er i behandling for kræft for anden gang i sit 67 års lange liv.

Lige nu sidder han og venter foran domkirken i Aarhus. Han skal til lægen.

Jørgen har en historik med kræftsygdomme i hans familie og tager det derfor ikke så tungt, at han nu har kræft igen. Han ser det som en del af pakken, og noget man sagtens kan komme over.

”Jeg har altid sagt, at man ikke skal græde over spildt mælk.”

Et livssyn der generelt har fuldt Jørgen igennem livet. Han forklarer, at det har budt ham på lidt af hvert, men at han dog altid har haft en håbefuld tilgang.

Han skramler forsigtigt med en papirspose fra apoteket. I posen ligger hans medicin.

Jørgen fortæller at han på at tidspunkt havde en adoptivdatter, men at de ikke længere har kontakt. Han smiler forsigtigt.

”Det var en bitter pille at sluge,” siger Jørgen mens han nikker ved sig selv.

Så går der lidt.

Jørgens tidligere ægteskab var alkoholiseret. 12 år varede det.

Han beskriver hvordan det kunne føles hårdt at komme hjem og siger også, med lidt skyld i stemmen, at han da også nogle gange helt undgik det.

”Hun drak.”

Jørgen holder en kort pause. Hans blik følger de forbigående på torvet.

”Så blev vi skilt.”

Han griner.

”Nu er jeg et nyt sted.”

Jørgen har fået sig en ny kone. Hun er fra Nairobi og har en søn. Normalvis bor de alle tre i Nairobi sammen.

Egentlig skulle Jørgen selv have været i Nairobi nu, men siger smilende: ”Der kom lige en sygdom i vejen.”

Lige nu arbejder Jørgen på at kunne få konen og hendes sønnen til Danmark på et turistvisum, så de kan leve sammen her for en stund.

”Det har efterhånden taget et år,” forklarer han. Man kan mærke den forsigtige frustration i ham.

Senere forklarer han, at han har været nødt til at hyre en advokat, for at få hjælp til at udfylde ansøgningen.

Jørgen ser på hans armbåndsur. Det er et gammelt dykkerur med gummi rem.

Nu skal han til lægen.

Powered by Labrador CMS