Jens ser tilbage: Et liv formet af varme, kultur og kærlighed

Jens Tang-Pedersen, 80 år
Offentliggjort

Tre år blev til 36. Jens har aldrig lært det arabiske sprog, men de kulturelle værdier sidder stadig i ham den dag i dag.

I flyveren åbner Jens en bog om Kuwait og opdager her, at landet er islamisk. En kultur man skal lære at forstå, før man kan bo i landet, fortæller Jens med et smil på læben og et forsinket grin.

Det er første gang Jens befinder sig på Herman Sallings Plads. Da han vågnede hos datteren i Højbjerg, havde Jens planlagt en fuld dag på Dokk 1, men de solrige efterårsstråler træk ham ud fra biblioteket.

”Det er først efter mine børn flyttede til Danmark for at studere i Aarhus, at jeg har fundet kærligheden ved denne smukke by,” fortæller Jens.

80-årige Jens der ellers er født og opvokset i København, specifikt på Amager, begyndte for ”en menneskealder siden” at studere til civilingeniør på DTU. På DTU var Jens tvunget til at tage et sidefag i programmering, og her fandt Jens sin passion. Civilingeniøruddannelsen blev lagt på hylden, og IT-programmør banede vejen for Jens de næste fem årtier. 

Efter en jobsamtale over telefonen var Jens solgt, 11 år i den danske branche blev skiftet ud med 50 grader i skyggen. Et udfordrende job i Mellemøsten, med rige muligheder for udvikling og forandring. Jens skulle til Kuwait.

I løbet af de næste 36 år blev Jens gift med sin filippinske kone og sammen fik de to børn, alt sammen i Kuwait. En udvikling han ikke havde set for sig selv, da han besluttede at drage mod varmen. Jens lever nu livet som pensionist i Danmark om sommeren og på Filippinerne om vinteren.

Livet i Kuwait var et kulturelt spring. Selvom det arabiske aldrig kom på plads, var det kulturelle sprog vigtigere at forstå, fortæller Jens. Respekten for andre kulturer, den tilegnet viden om måde at interagere med et frisindet folkefærd var både det bedste, og mest mest udfordrende ved livet i Kuwait. Et liv som har lært Jens om vigtigheden ved gensidigrespekt.

Alarmen ringer på telefonen, den klassiske jingle. Jens skal hjem til datteren og børnebørn, de skal have sent frokostbord, før Jens om et par dage drager tilbage til Filippinerne og ned til konen.

 

Powered by Labrador CMS