Karlo er blevet en umerell på sine senere dage
Efter et langt og travlt arbejdsliv måtte Karlo trække stikket. Først føltes det som tabet af en identitet, men idag nyder han sin frihed.
Karlo drejer hovedet mod venstre og betragter Aarhus Ø´s nyeste bygningsværket.
”I Italien er der et begreb for de gamle mænd, der går hen og kigger på byggeri en hel dag. Dem kalder man en umarell,” fortæller Karlo, mens han ser op.
”Nu er jeg også blevet lidt af en umarell,” fortæller Karlo tilfreds.
“Så ser jeg på menneskerne, der arbejder og tænker, godt det ikke er mig”
For seks år siden mistede Karlo Mørch sin kone. Hun døde efter et længere sygdomsforløb. Fire år efter bliver han selv ramt af sygdom. Hans immunforsvar angriber sig selv, og derfor skal han tage en masse medicin.
”Det skaber søvnløshed. Det satme irriterende,” siger Karlo med et glimt i øjet.
Karlo er 70 år gammel. Han er født i Brønderslev, og har boet i Aarhus siden 1979. Han har længe boet i et byhus inde i Aarhus C, men efter tabet af sin kone, rykkede han ud i en lejlighed på Århus Ø. Lejligheden har han dog solgt igen:
”Så kan jeg købe en lejlighed, der er billigere og så blive gældfri,” fortæller Karlo, og simulerer den fuckfinger han vil hive frem, hvis nogle skulle brokke sig. Imens trækker han på smilebåndene.
Karlo er uddannet psykolog og har arbejdet som psykolog i 45 år.
Som selvstændig arbejdshest havde han tænkt, at han skulle skrue ned for arbejdsbyrden i takt med at pensionsalderen nærmede sig. Desværre måtte han se sig nødsaget til at stoppe op og mærke efter. Sygdommens satte sine spor, og Karlo skulle trække stikket.
”Det var svært. Det er jo på mange måder min identitet,” fortæller han.
Efter et travlt liv prøver Karlo at minde sig selv om dengang, hvor hverdagen var travl. Han susede landet rundt langs motorvejene, og en arbejdsdag trak oftest ud.
”Jeg husker tit mig selv på den stress, der fulgte med det at lægge ude på motorvejene. Den slipper jeg for nu. Nu kan jeg gøre lige, hvad jeg vil,” fortæller Karlo og bevæger armene ud foran sig for at vise, at han kl. 13 på en onsdag kan sidde på en træbænk og skue udover kabelbanens sidste træk for sæsonen.
”Man lærer jo at cope, som man siger i mit fag. Man må lære at mestre tingene,” påpeger han.
Derfor lever Karlo også efter mottoet: ”Så længe jeg kan leve, så får jeg noget godt ud af det.”
