Målet er at stoppe stalking - spørgsmålet er hvordan
Undersøgelser fra Dansk Stalking Center viser at 8 ud af 10 udøvere stopper med at stalke, når de får behandling. Men det kræver, at de frivilligt takker ja til tilbuddet.
Undlad al form for kontakt.
Dokumenter alt.
Skift dine rutiner.
Ræk ud til dit netværk.
Det er nogle af de generelle anbefalinger ofre for stalking møder. Indsatsen mod stalking har længe fokuseret på, hvad offeret bør gøre.
Men erfaringer fra Dansk Stalking Center tyder på, at hvis man vil stoppe stalking, skal fokus flyttes fra offer til udøver. De peger på at det ikke er effektivt nok blot at straffe og fængsle stalkere.
De skal behandles
Foto: Mathilde Cecilie Skov
Vedvarende og uønsket
Didde Hauch er postdoc ved Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet og har en ph.d. i stalking. I hendes arbejde er hun ofte stødt på varierende definitioner af stalking.
“Selvom der er forsket i det, er vi stadig ikke helt sikre på, hvordan stalking skal defineres.”
Didde Hauch pointerer dog, at for at noget bliver betragtet som stalking, er der to udbredte krav:
"Fælles for alle stalkingsager, er systematisk vedvarende kontakt, som er uønsket.”
I 2025 anslog SDU og Dansk Stalking Center, at op mod 8,9 procent af den danske befolkning vil opleve stalking.
At skrive sms’er og ringe er, i følge Dansk Stalking Centers egne undersøgelser, den mest benyttede metode blandt udøvere, når de forsøger at komme i kontakt med deres offer. Stalking sker ikke kun digitalt, udøverne kører også ofte forbi ofrenes hjem, overvåger og følger efter dem.
En ond spiral
Stalkingadfærd kan synes irrationelt og fjernt, men det er vigtigt for Didde Hauch at slå fast at alle i princippet kan ende med at blive udøvere:
"Det er simpelthen en kombination af en sårbar person og sårbare omstændigheder. De føler sig udfordret på deres identitet og fundament, og så er der nogen, der tyr til stalking.”
Det kan blandt andet være store kriser i privatlivet, som at blive fyret eller forladt, der bliver starten på den onde spiral.
“Vi kan se hos dømte stalkingudøvere, at mange af dem har det, der kaldes tilknytningsforstyrrelser.”
Didde Hauch forklarer, at udøverne ofte har svært ved at navigere i deres relationer. De kan have svært ved at tage imod afvisninger samtidigt med, at de har svært ved, at andre kommer for tæt på.
Konsekvenserne for ofrene stikker ofte dybere end en ændret hverdag og omlagte rutiner.
Videnscenter for Psykotraumatologi på SDU viste i et tidligere studie, at omkring 80 procent af stalkingudsatte oplever psykiske følgevirkninger som angst, depression og PTSD.
Men udøverne kæmper med mange af de samme psykiske udfordringer, noget Didde Hauch oplever ofte overses når man snakker om stalking:
“Man glemmer lidt, at udøvere også er mennesker. Mange af dem har depression. De ser kun offeret, på bekostning af alt andet, der ellers har givet mening og indhold i deres liv.”
Udøver før offer
Dansk Stalking Center tilbyder både behandling til ofre og udøvere. Men prioriteringen af hvem der kommer til først, kan for nogle være en overraskelse.
“Det er strategisk at vi altid prioriterer tid til udøverne før de udsatte. Det gør vi, fordi vi ved, at når vi stopper udøverne i deres adfærd, så stopper vi stalking bedst muligt.”
Sådan lyder det fra Ea Fauerby, politisk analysekonsulent ved Dansk Stalking Center.
Prioriteringen er blevet mødt af stærke holdninger, men Ea Fauerby udtrykker, at Dansk Stalking Center er overbevist om, at det er det, der skal til.
“Vi er stålfast blevet ved med at sige at stalking er en adfærd, og en adfærd kan vi ændre med behandling.”
Og behandlingen virker ifølge Dansk Stalking Center.
Det viser deres rapport Det ved vi om stalkingudøvere fra 2025. Næsten 80 procent af udøvere stopper med at stalke, efter de har modtaget behandling.
Men fordi behandlingen kun er et tilbud, er der klare mørketal på området.
“For at kunne gennemføre et forløb, og være modtagelig over for psykologbehandling, skal man erkende at man har brug for hjælp. Det betyder at vi har det man kan kalde ‘de gode stalkingudøvere’, altså dem der ser et incitament for at ændre sig" understreger Ea Fauerby.
Den manglende gulerod
Dansk Stalking Center ser gerne at man kombinerer domme i stalkingsager med et krav om en indledende samtale, med en psykolog. På den måde bliver den straffede introduceret for deres behandlingstilbud.
Forsvarsadvokat og tidligere underviser i strafferet på Københavns Universitet, Asser Gregersen, mener at der ikke er noget lovteknisk, som står i vejen for forslaget.
Han vurderer dog, at en påkrævet samtale kan risikere ikke at påvirke den dømte:
“Hvis behandlingen skal give mening, så tror jeg at en forudsætning må være, hvis ikke en frivillighed, så i hvert fald et ønske om at deltage.”
Han peger på at der er brug for en ydre motivation, for at udøveren vil benytte sig af behandlingen.
"Jeg tror der skal være en gulerod så at sige. Lidt ligesom med samfundstjeneste, så skal du underkaste dig behandling. Hvis du ikke gør det, så skal du afsone din straf.”
Viden forebygger
Dansk Stalking Center mener at behandling ikke kun skal bruges som straf, men også forebyggelse.
Lige nu oplever de at udøvere først henvises til dem, når de kommer i kontakt med Politiet. Ea Fauerby mener at man kan sætte ind langt før:
“En stor del af forebyggelsen handler om, at fagpersoner i skoler, kommuner, sundhedsvæsenet, politi, skal klædes på. De skal vide, hvordan man spørger ind til stalking, identificerer det og hvor de skal henvise til.”
Stalkingudøvere er i høj grad i kontakt med blandt andet egen læge grundet stress, angst og depression, samt andre offentlige institutioner som med mere viden vil kunne identificere problemet.
Didde Hauch er enig i at der skal sættes tidligt ind over for udøveren:
“Jeg tror ikke, forebyggelsen skal ske hos ofrene. Forskning viser, at det ikke er de udsattes skyld. Udøveren har en adfærd, så hvis man sætter ind over for den tidligt, så tror jeg virkeligt man kan nedbringe antallet af stalkingsager.”
Illustration: Mathilde Cecilie Skov
Illustration: Asta Hansen
