"Man skal nyde det, så længe det varer"

”Vi nyder hele tiden livet,” fortæller 74-årige Gert Dagø, idet han trasker op gennem stien i kolonihaven. Der lyder små klonk, når støvlerne rammer de kvadratiske fliser, der er placeret med en perfekt skridtlængdes mellemrum i det veltrimmede græs.

I sommers gik Gert på pension efter mange år som specialpædagog. Han synes, at han har haft et godt liv, men det har ikke været helt uden bump på vejen.

Iført sorte gummistøvler, plettede arbejdsbukser og havehandsker fortæller han om den blodprop, han fik for 25 år siden. I dag er Gert rask, men påmindelsen om livets værdi sidder stadig i ham.

”Det blev en reminder om, at man skal huske at nyde livet,” fortæller han med eftertænksomhed.

Han nyder nu tilværelsen som frivillig i den lokale sportshal, aktivt medlem i bordtennisklubben, og deltager i fællesspisninger, som hans kone arrangerer. Men mest af alt nyder han at passe kolonihaven, som parret købte tilbage i 2017. Her bor de fast i sommerperioderne.

”Sådan en omgang fliseanlæg svarer jo til to dage i fitness,” griner han pustende.

For Gert er det holde sig i gang, en måde at nyde livet på. Det afspejler den velplejede have tydeligt, hvor et spraglet blomsterbed og den hjemmelavede træterrasse vidner om adskillige timers havearbejde.

Glæden over livet har været et træk, der går langt tilbage i familiens slægt.

”Vi skulle egentlig have heddet Rasmussen,” siger han pludselig.

Han fortæller en historie om sin tiptipoldefar, der for århundreder siden kæntrede i et skib på Østersøen. Tiptipoldefaren var overbevist om, at han skulle dø, men ved et mirakel skyllede skibsvraget op på den estiske ø, Dagø. Gerts tiptipoldefar overlevede. Som en hyldest til livet skiftede han familiens efternavn til Dagø.

Ligesom efternavnet har denne taknemmelighed for livet gået i generationer og flyder nu i Gerts årer.

”Man skal nyde det, så længe det varer,” siger han, idet han samler skovlen op for at vende tilbage til havearbejdet.