"Man skal tænke på sig selv først, fordi mennesker de kommer og går”
”Vi forstiller os én retning i livet og så er der tusind andre muligheder.” Oliwia holder en pause mens hun skuer ud over havets horisont.
”Måske er det bedst bare lade livet drive sig selv.” En retningsbestemt arm med en bølgende bevægelse indikerer at Oliwia referer til havets dønninger.
Hun sidder for enden af en badebro. En badebro på en strand hvor Oliwia og hendes venner har skabt mange gode minder sammen.
Nu er hendes venner flyttet til København og selv forsøger hun at suge den sidste ro til sig fra det digende hav, inden hun flytter fra Aarhus til Billund.
En helt ny by. Ingen bekendtskaber.
Det skræmmer ikke Oliwia. For syv år siden stod hun i samme situation da hun flyttede fra Warszawa i Polen til Danmark for at studere.
Et helt nyt land. Et helt nyt sprog. Ingen bekendtskaber
Oliwia har ikke nogen familie, og derfor heller ikke nogen hun flyttede fra. Noget der kan lyde ekstremt, men ikke noget som virker til at tynge Oliwia.
Hun har ikke bundet sig til noget savn i Polen og har derfor lige siden ankomsten til Danmark forsøgt at se fremad.
Med hårde tider kommer også erfaringer, og tiden som ny i et land og et savn fra bortrejste venner har lært Oliwia flere ting.
”Man skal blive ved, særligt med ting man godt kan lide. Efter alt, skal man tænke på sig selv først, fordi mennesker de kommer og går.”
En let brise har viftet sand fra badebroen op på hendes taske. Med et elegant svej, bruger hun hendes leopardfarvede jakke til at feje tasken ren. Efterfølgende siger hun, ”man har altid sine prioriteter i hovedet, og man forsøger at tilpasse dem ens retning.”
”Starten af min tid i Danmark var fyldt med tvivl og tanker om at tage tilbage til Polen, men valget om at følge min beslutning og kigge fremad, er jeg glad for.”
Savnet til Aarhus vil også give hende tvivlstanker. Hendes erfaringer har dog lært hende at lade sig styre af en særlig sætning når hun er klemt inde af svære tider, ”der er altid lys efter den mørke tid.”
Hun flytter sine mørkeblå hørebøffer fra halsen, tilbage til at omfavne hvert ører. Hun drejer sig en halv omgang, og fortsætter med at skue ud over havets horisont.
