Max flyttede til Budapest: "Når man vælger noget til, vælger man også noget fra"

”Når man vælger noget til, vælger man også noget fra. Det skal du bare være bevidst om.”

Året var 1998 da den nu pensionerede pædagog Max Madsen tog fra Danmark til Ungarn. Men han efterlod noget derhjemme. Hans børn blev i Danmark. For Max rejste ikke bare – han flyttede. 

Dagene, hvor han skulle træffe valget om at blive i Aarhus eller tage til Budapest, var svære. Han kunne mærke, at det var noget, han havde lyst til. Hverken hans børn eller resten af familien pressede ham. Det var hans egen beslutning.

”Mine børn kunne dengang have fået en far, som de ofte var sammen med, men som måske var ked af det. Eller de kunne have fået en far der var glad og tilfreds med sit liv, men som de måske ikke så ofte.”

Børnene rejste hver sommer til Ungarn, og de fik lov til at invitere en ven med. Så kunne de holde ferie sammen, og gøre det på børnenes præmisser. At have en far flere tusinde kilometer væk, har dog ikke altid været nemt. 

"Selvfølgelig har der også været frustrationer hos dem, over at jeg boede et andet sted. Det har vi så også fået snakket om. I dag er vores forhold fuldstændig uproblematisk."

Max kan nogle gange spørge sig selv, om han måske kunne have været tættere med sine voksne børn, hvis han var blevet hjemme. Men han ville ikke gøre noget om, hvis han skulle tage beslutningen igen.

”Det er det, jeg har savnet mest, ved at være væk så længe. At være tæt på. Alt har en pris, et hvert valg indebærer et fravalg. Jeg har ikke fortrudt noget, jeg kunne bare have valgt noget andet.”