Mellem risalamande og lovprisning: i Fredericia gør tamiler jul til deres egen version

Decembermørket har lagt sig over Fredericia, og byen summer af julelys og julemarkeder rundt omkring i byen. Midt i det hele finder vi også julestemning i den Apostolske Kirke, hvor en stor del af menigheden består af kristne tamiler. Her fejrer de hvert år jul – ikke som en kopi af den danske højtid, men som en tradition mellem to kulturer. Årets julefejring er d.6/12 og bliver i år holdt i Odense.

Printtans Matthew, der er præst og prædikant, står i spidsen for julefejringen. Han fortæller, at mange tamiler i Fredericia ikke havde en egentlig juleaftens-tradition med fra Sri Lanka. “Vi kendte til engelske juletraditioner med engelsk mad, men ikke de danske,” forklarer han. “Da vi flyttede hertil, kunne det føles overvældende og ensomt at skulle leve i et helt fremmed land. At tage nogle af de danske juletraditioner til os var en måde at finde fodfæste på,” fortæller Printtans i det store kirkerum i den Apostolske Kirke.

Et møde mellem to traditioner
I dag er julefejringen i kirken blevet en fast og vigtig begivenhed for den tamilske menighed. Den er et eksempel på, hvordan minoritetsmiljøer ikke blot integrerer sig – men også aktivt former deres egen version af danske højtider. For mange tamilske familier fungerer julen som en bro mellem deres kristne rødder og deres danske hverdag. “Maden er noget af det, der binder os sammen,” fortæller Printtans. Menuen ligner til forveksling en dansk julemiddag med flæskesteg, kartofler og risalamande – og naturligvis mandelgave. “Det er en sjov tradition,” smiler han. Udover den danske mad er der også tamilske specialiteter som biryani og samosa på menuen. Men midt i flæskesteg og juletræsdans er der også en anden tradition med. Lovprisningen, som er en central del af tamilsk kristendom, fylder stadig meget i fejringen. På den måde bliver julefejringen både noget velkendt og noget hjemligt.

Fællesskab på tværs af generationer
Selvom de danske juleskikke er taget til sig, foregår arrangementet stadig på tamilsk. Det skyldes især hensynet til den ældre generation, fortæller Printtans. “Mange af dem er ikke så stærke i dansk. Det er vigtigt, at alle kan være med – også dem, der har svært ved at lære sproget.” Der bliver også delt små gaver ud mellem familierne. For børnene er det en festlig tradition og for de voksne er det en måde at fastholde fællesskabet på.

Tilpasning som overlevelse
For Printtans handler de tamilske traditioner om andet og mere end kultur: De handler om overlevelse. “Vi er vokset op med at tilpasse os,” siger han. “Det har altid været en måde at klare sig på.” Dette ses også i kirkens hverdag. Her holdes der gudstjenester side om side med den danske Apostolske menighed. Indholdet ligner til forveksling de danske gudstjenester – med bøn, prædiken og sang – men teksterne vises på en storskærm, og salmerne synges på tamilsk og der bliver danset tamilske danse.