Mik ser skatte, hvor andre ser skrot
“Den der. Den tager jeg lige med. Den ville lige passe perfekt på et eller andet projekt med en lampe eller sådan noget,” siger Mik Sybrandt smilende, mens han triller et skrottet gråt plastikrør rundt mellem fingrene.
Han betragter dimserne i den lille farverige byttebod.
En kasseret kasse ligger på jorden, fyldt med aflagte sager. Han bøjer sig ned og lader hænderne glide gennem den i håbet om at finde flere ting, han kan give nyt liv. Som en ægte skattejagt.
Han finder en slidt legetøjstelefon med falmende knapper. Endnu en ting, der for længst er blevet afsat.
Men for Mik Sybrandt er det ting, der får lov at komme med hjem. Ting, der ikke er færdige med at være.
“Jeg sætter det sammen på en ny måde, og giver dem nyt liv.”
Genstandene i den lille byttebod er ikke de eneste, der har fået en ny chance.
I 2019 fik Mik Sybrandt konstateret kræft. Dengang fik han givet tre til fire år at leve i. Syv år senere går han stadig på skattejagt efter herlige små dimser til kreative kunstprojekter.
Han samler, bygger, reparerer og skaber.
“Jeg nyder mit liv rigtig meget. Det var pisse hårdt, men nu har jeg det fint. Jeg har fået bekræftet at man skal se positivt. Man skal ikke lulle sig ind i elendighed og sygdom.”
Han bruger sin tid på det, der giver mening og glæde. For ham er det kunsten og kreativitet. At kunne skabe noget.
“Det er meget sundt for mig. Jeg kan godt lide at finde noget, som andre ikke kan bruge, og lave det om til noget nyt.”
Han vender stadig plastikrøret mellem fingrene. Så ruller han det sammen. Om lidt skal det med hjem og få nyt liv.
Der er stadig mere, det kan blive til.
