“Min mor har været begge mine forældre”

Jeg mistede min far, da jeg var otte år. Det er nok det sværeste, jeg har oplevet i mit liv.

Han var verdens bedste far.

Jeg var jo så lille, men samtidig var han en kæmpe del af mit liv.

I dag tænker jeg især på alle de minder, som jeg ikke nåede at få med ham. De oplevelser, man normalt får sammen med sine forældre, når man bliver ældre. De der små øjeblikke, som man måske ikke tænker over, mens de sker, men som senere bliver til minder, man kan se tilbage på.

Jeg tror, det er derfor, at jeg prøver at skabe specielle oplevelser med min mor. På en måde kompenserer jeg for alt det, jeg ikke nåede at få med min far.

Min mor har været der hele vejen. Hun har været god til at sige, at vi skal tale om sorgen i stedet for at gå rundt og lade som om, at den ikke er der. Da jeg var yngre, kom jeg også i en sorggruppe gennem Kræftens Bekæmpelse sammen med andre, der havde mistet, eller som havde syge forældre.

Det har hjulpet mig til at sætte ord på min sorg. Sorgen forsvinder ikke, fordi man taler om den, men det hjælper at vide, at man ikke er alene med den.

Min mor har på mange måder været begge mine forældre. Derfor vil jeg også gerne bruge så meget tid med hende som muligt. Jeg kan stadig nå at skabe de unikke momenter med hende, som jeg ikke fik med min far.

Vi skal også snart på ferie sammen, og det glæder jeg mig til. Vi får nogle dage sammen, hvor vi bare kan være mor og datter.

Måske er det noget af det, jeg har lært af at miste min far som lille. Man ved aldrig, hvor meget tid man får med de mennesker, man elsker. Derfor prøver jeg at få mest muligt ud af den tid, jeg har med min mor, og skabe en masse minder sammen med hende.

Lærke Lomholt, 24 år, butikschef, Aarhus