Mistanke om salmonella hos dansk fødevarekæde; Men det har ikke nødvendigvis noget med grisene at gøre.

For første gang i fem år er salmonellatallene i Danmark igen på vej ned ad. Dog er der meget mere salmonella, end det vi får ud i maden.

Fotoet her er ikke af de omfattede produkter fra Coop.
Offentliggjort

Fakta

  • Salmonella er en af de mest almindelige årsager til bakterielle mavetarminfektioner. Der er ca. 1.000 tilfælde om året i Danmark 

  • Det tager normalt to døgn fra smitte til opståen af symptomer. 

  • Hvis smittet med salmonella, kan man være smittebærer i op til to måneder efter, selv hvis man føler sig rask. 

Kilde: Sundhed.dk 

Hvis du er en af dem der havde set frem til at grille i weekenden så skal du måske overveje en ekstra gang. Fødevarekæden Coop har nemlig tidligere i dag oplyst at de tilbagetrækker tre svineprodukter, grundet mistanke om salmonella. Specifikt drejer det sig om mørbrad med holdbarhedsdato den 23/3, bbq marineret mørbrad der udløber den 28/3 og endelig grillraketter som udløber den 28/3. 

Symptomerne på salmonella er feber, hovedpine, opkast og diarre.

Selvom hygiejne på slagterierne har strenge krav, kan der altså opstå tilfælde, hvori bakterien bliver ført videre.

Sådan forklarer også Hanne Ingmer, professor ved København Universitets Institut for Veterinær- og husdyrvidenskab.

“Bare fordi dyrene har salmonella, er det ikke ensbetydende med at det kommer på kødet.”

Det er altså langt fra alle salmonellabakterier, som ryger med i køledisken, når der leveres kød til dit supermarked og overordnet set er der ikke årsag til bekymring som forbruger hvis man husker den gode køkkenhygiejne. 

/ Ritzau

Powered by Labrador CMS