Mødre til alvorligt syge børn sakker bagud på arbejdsmarkedet
Forældre betaler ofte en høj pris, når deres barn bliver diagnosticeret med en alvorlig eller kronisk sygdom. Særligt mødrene vælger at gå ned i tid, og de sakker ifølge socialrådgiver Nanna Kirstein bagud på arbejdsmarkedet. Det billede understøtter ny forskning, som netop viser, at mødre til børn med alvorlige funktionsnedsættelser oftere oplever negative konsekvenser for beskæftigelse og indkomst end fædre.
Når hverdagen handler om hospitalsbesøg, medicinhåndtering og et konstant alarmberedskab for sit alvorligt syge barn, så kan det ifølge socialrådgiver Nanna Kirstein være svært for særligt mødrene at opretholde en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Nanna Kirstein er ekspert på det beskæftigelsesmæssige område, og hun er konsulent i Hjerteforeningen, hvor hun rådgiver forældre til syge børn.
”Når et barn får en alvorlig sygdom, trækker belastningen dybe spor i forældrenes økonomi og arbejdsliv. Jeg oplever, at det særligt er mødrene, som går ned i tid, de må sige nej til karrieremuligheder, eller de forlader helt arbejdsmarkedet i perioder. Det presser mødrene, når de udover sygdommen også skal bekymre sig om deres arbejdsliv,” siger Nanna Kirstein.
Mere end en reduceret karriere
Det danske velfærdssystem tilbyder økonomiske støtteordninger som dagpenge og tabt arbejdsfortjeneste, men Nanna Kirstein peger på, at livet med et alvorligt sygt barn alligevel påvirker mødrenes arbejdsliv ift. både lønudvikling og karrieremuligheder.
”Mødrene vil ikke avancere sig, selvom de kun er væk fra deres arbejde for en periode. De er ikke en del af lønpuljen og derfor ikke en del af lønforhandlingen. Det giver økonomisk bagslag for familien. Samtidig bliver mødrene ikke fagligt inspireret, når de går derhjemme, og det kan være svært at følge med udviklingen på deres arbejdsplads, den dag de kommer tilbage”.
Nanna Kirstein understreger, at konsekvenserne ved at sætte arbejdslivet på pause er mere end en tabt løncheck og en svækket karriere. ”Mange mister også deres faglige identitet, den daglige kontakt med kolleger og det sociale fællesskab, som arbejdspladsen giver”.
Omsorgsopgaven bør fordeles ligeligt
Et svensk registerstudie fra 2025 med sundhedsøkonom Derek Asuman i spidsen, understøtter det billede, som Nanna Kirstein beskriver.
Derek Asuman fulgte mere end 2.000 forældre til børn med kronisk sygdom, og han fandt blandt andet en øget risiko for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet særligt hos mødrene. Studiet viste, at de målbare konsekvenser for indkomst og karriere ofte ramte mødrene hårdere end fædrene.
For Nanna Kirstein understreger det vigtigheden af at skabe et system, som understøtter familierne, uden det sker på bekostning af mødrenes fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet.
”Vi skal indrette systemet, så omsorgsopgaven ikke får så store og langvarige konsekvenser for særligt mødrene. Jeg tror, det er vigtigt at se på, hvilke muligheder der findes for at understøtte forældrene i at kunne bevare deres faglige kompetencer.
Og samtidig bør vi undersøge, hvordan ansvaret for omsorgsopgaven kan fordeles mere ligeligt, så det ikke i så høj grad bliver mødrene, der kommer til at bære de langsigtede konsekvenser.”
