Musik i blodet: ”Den giver mig identitet”
For 64-årige Lars er musikken uundværlig. Han ser den som en grundlæggende del af sin identitet.
I 1978 stod Lars i menneskemængden til en Bob Marley‑koncert. Stemningen var vild og fri, og det var en oplevelse, som var med til at forme hans identitet.
Den 64‑årige Lars var i jobbet som lærer i 15 år, hvor han for fire år siden overgik til at blive pensionist.
I dag sidder han tilbage med minderne om en vild ungdom, som han husker tydeligt og har kær.
Som lille boede Lars hos sin mor, fordi forældrene ikke var sammen. Han beskriver hendes musiksmag som værende fransk. Faren var til jazz.
Moren tilbragte en del af sin ungdom i Paris og tog derfor en del af musikkulturen med hjem.
På en båndoptager hos moren fandt Lars dog nogle numre fra The Doors og Simon & Garfunkel, som for alvor satte interessen for musikken i gang.
Han var i gymnasietiden meget engageret i politisk aktivitet og spillede herved i en periode i bandet “Slagterne” med sine gode kammerater.
Han syntes dog, at de havde svært ved helt at blive accepteret i bevægelsen, fordi et musikhierarki forhindrede dem.
Det var ikke en bevægelse, som enhver kunne tilslutte sig, fordi gennemslagskraften og den specifikke genre af musikken definerede ens indflydelse og betydning.
Bandet var et forsøg på at hoppe med på 80’ernes punkbevægelse, hvilket han elskede, fordi det gav ham frirum til at udtrykke sig på præcis den måde, han selv ønskede.
Lars var stor modstander af samfundssystemet og dets traditionelle styreformer.
Han havde svært ved at være i det akademiske system og gjorde derfor aktivt, hvad han kunne for at efterlade sit eget rebelske aftryk på samfundet.
I 1989 deltog Lars også i bevægelsen “Next Stop Sovjet”, som havde et ønske om at opnå en atomfri verden.
For Lars spillede alle disse begivenheder og oplevelser en større samlet rolle, da de var hans milepæle og oplevelser på rejsen mod en mere fredelig og fri tilstedeværelse.
”Det er energien, der driver”
Han synes, at musikken i dag mangler energien. Han længes efter en tid, hvor musikerne igen overtager scenekanten med en uimodståelig energi og nogle vilde guitarriffs.