Når andre spår dommedag, maner Pia det til jorden: “Vi kan altid bare slukke”

Det er langt fra første gang, at repræsentanter i tech-verdenen er kommet med foruroligende udtalelser om udviklingen af AI. Allerede i 2015 sagde Sam Altman, direktør for OpenAI, at AI sandsynligvis vil føre til verdens undergang. I 2024 sagde nobelprisvinder og tidligere vicepræsident hos Google, Geoffrey Hinton, at AI i den nære fremtid vil kunne skabe nye virusser og dødelige våben, der kan bruges mod mennesker. Lignende dystopiske forudsigelser kom SpaceX-CEO, Elon Musk med, tidligere i 2026. 

Listen er lang, og pointen er nok nærmere, at tech-giganterne ønsker, at vi skal frygte udviklingen, sådan udtaler Pia, og uddyber: “Nu skal de skabe noget panik omkring det her, gøre den her teknologi helt utrolig interessant ved at italesætte den som om, det er en kæmpe trussel”.

Derfor står Pia også hovedrystende tilbage, når fremtrædende repræsentanter fra tech-firmaerne endnu engang råber vagt i gevær: “Jeg synes vi skal passe på, både fra mediernes og kommentatorernes side, ikke at puste til den ild. Hvor stor en del af vores tilværelse er direkte påvirket af kunstig intelligens?”.

Tech-firmaerne efterspørger politisk regulering

Flere af tech-giganternes topchefer ønsker at bremse udviklingen. Ifølge Pia er det ikke for menneskehedens bedste, at de ønsker dette. “De går ud og siger, nu vil vi have politikerne til at regulere vores industri, så vi alle sammen kan sætte farten ned. Der er ikke nogen af os, der sætter farten ned, hver især, før det bliver reguleret politisk”. Pia peger på, at tech-firmaerne ikke ønsker at tabe terræn til hinanden. 

Derfor tror Pia også, at regulering er noget, vi skal kigge længe efter. Hun påpeger herunder, at aktører som Donald Trump er meget investeret i at vinde AI-ræset mod Kina, hvorfor politiske initiativer virker usandsynlige. 

Selvom en regulering næppe er på trapperne, så afviser Pia skræmmebilledet af AI som en autonom overmagt. Hun slår fast, at vi ikke skal forstå AI som en “reserve-gud” eller en fremmedmagt, der har sin egen agenda. Hun understreger, at AI i sin kerne er en teknologi, der er afhængig af strøm og energi - noget, menneskeheden i princippet kan trække stikket fra. 

For Pia står det derfor klart, at når vi først køber ind på den præmis, at AI skulle være en “højere magt”, er det klart, at det skaber bekymring hos befolkningen. Én pointe der bakkes op af Thomas Bolander, Professor i kunstig intelligens ved DTU. “De systemer, vi har i dag, har ikke intentioner. De forstår ikke verden. De gør bare det, de er designet og trænet til”, udtaler han til Berlingske. 

Frygten for at miste os selv

Den hurtige teknologiske udvikling kommer dog ikke uden sine bekymringer, men hos Pia ligger truslen et andet sted: “Truslen består i, at vi bliver marionetdukker, at vi bare overlader tænkningen til maskiner”.

For hende består frygten i at vi glemmer, hvad det vil sige at være menneske, at være begrænset af tid og rum og have nogle kropslige begrænsninger, som i virkeligheden tvinger os til at prioritere, hvordan vi bruger vores liv. 

Hun siger desuden, at folk som hende er i høj kurs for tiden. For så længe, vi i højere grad overgiver vores tankeprocesser til maskinerne, kræver det også en mere filosofisk tankegang om, hvad det er teknologien gør ved os som mennesker, og hvordan vi kan benytte os af den. 

Derfor bliver Pia også fortrøstningsfuld, når samtalen dukker op på ny, fordi det er en dialog, vi bliver nødt til at have, da den tvinger os til at kigge indad. 

“Kunne vi være bedre til at have den dialog? Ja, det kunne vi bestemt. Men vi har brugt de sidste 75 år på at udvikle kunstig intelligens, ikke på at udvikle menneskelig dømmekraft.”

Selvom spørgsmålet om AI ikke kommer uden udfordringer, er Pia stadig optimistisk på fremtidens vegne: “Jeg sover fint om natten. Det er ikke sådan, at jeg tænker, at lige om lidt vågner vi alle sammen som zombier”.