Når byen beslutter, og landsbyen betaler: Jan føler sig overhørt i kamp mod jernmarkerne

Solcelleparkerne breder sig omkring den lille by Hemmet, men beslutningerne om dem træffes langt herfra. Det er den skævvridning, der har fået mange af byens 325 beboere til at føle sig overhørt, når de store klimaprojekter planlægges i byrådssale i Ringkøbing - mens det er de små landsbysamfund, der mister udsigt, husværdi og natur.

For 63-årige Jan Gram Pedersen, der er tidligere landmand og nu bosat i Hemmet med sin familie, er konflikten blevet personlig. “Jeg er ikke imod grøn omstilling,” siger han. “Men jeg er imod, hvordan man tromler et lille samfund ned. Og der har jeg min modstand. Vi skal bevare den natur, vi har.”

Landsbyen betaler prisen

Ringkøbing-Skjern kommune har en vision om, at de skal være “klimaneutrale og robuste over for klimaforandringer senest i 2050”. Som en del af denne strategi ønsker kommunen at etablere flere VE-anlæg, herunder store solcelleparker. 

Men de omfattende planer har skabt grobund for en stadig mere ophedet debat om, hvorvidt den grønne omstilling sker på en måde, der er bæredygtig for både klimaet og de mennesker, der bor midt i de kommende energilandskaber.

Jan Gram Pedersen mener, at debatten om solceller ser anderledes ud afhængigt af, hvor man bor.

“I de større byer er der mange, der gerne vil have solceller, fordi de ikke behøver at betale prisen,” siger han. “De vil have grøn energi i områder, der betyder mindst for flest.” 

Konsekvenserne er mærkbare i Hemmet. De store solcellemarker ændrer ikke bare udsigten - de rammer også økonomien. “Vores boliger taber værdi, fordi ingen har lyst til at bo ved siden af jernmarkerne (red. solcellemarker). Så bliver det usælgeligt,” fortæller Jan Gram Pedersen. 

En splittet by

Ifølge Jan er modstanden mod solcellerne på markerne massiv: “Jeg tror, at 90 procent i mit lokalområde er imod jernmarker.”

Alligevel er der en lille gruppe i området, som støtter projekterne - især lodsejere og erhvervsfolk, der kan tjene på at stille jord til rådighed.

Og det har skabt splittelse i den ellers tætte landsby.

“Der er opstået en konflikt mellem lodsejerne og os andre. Det skaber så dårlig stemning, at folk ikke engang kan sætte sig i samme frisørsalon sammen,” fortæller Jan.

Lukket dør til dialog

For mange i Hemmet er den største frustration følelsen af ikke at blive hørt. Jan fortæller om en underskriftsindsamling med 1200 underskrifter imod solcelleprojekterne, som de forsøgte at aflevere på rådhuset.

“Vi ville jo helt vildt gerne tale med politikerne, men de ville ikke i dialog med os,” fortæller han. “Da vi forsøgte, blev borgmesteren irriteret og nægtede at lukke os ind.”

Den oplevelse har gjort indtryk.

“Vi forstår jo ikke, hvorfor man kan sige, at man gerne vil prioritere grøn energi - man vil bare ikke selv have det. Det går ud over os i de mindre byer, og det er der ingen, der vil lytte på.”

Et liv i forandring

For Jan handler modstanden om mere end miljø, politik og økonomi. Det handler om det liv, han og hans familie har valgt.

“Naturen er en af de store grunde til, at vi er flyttet herud,” siger han. “Men den tager de fra os. Man kommer til at føle sig lidt som en losseplads.”

Han håber, at beslutningstagerne, både lokalt og nationalt, begynder at lytte.

"Jeg håber, at man slår bremsen i og siger: Hvis vi skal have VE-anlæg, så skal hele landet være med. Det kan ikke passe, at man skal nedlægge lokalsamfund.”

For Jan Gram Pedersen er budskabet enkelt: “Man er nødt til at gøre det muligt både at bo i byen og i landsbyen. Vi beder bare om, at de husker os.”