Når priserne stiger, går hjernen i alarmberedskab

De seneste års aggressive inflation og prisstigninger på helt basale behov har gjort det sværere for unge at få hverdagen til at hænge sammen. Dagligvarer, husleje og andre nødvendigheder koster mere end nogensinde, og selvom kurven nu ser ud til at flade ud, mærker mange unge stadig presset — ikke kun på pengepungen, men også på deres trivsel og mentale overskud.

Den seneste Eurobarometer Youth Survey, gennemført af Europa-Parlamentet viser, at 40 procent af de 16‑30‑årige unge i EU peger på stigende priser og leveomkostninger som deres største bekymring. 

Zoomer man ind på Danmark, peger en nyere rapport fra Finans Danmark, baseret på en spørgeskemaundersøgelse med over 1.000 unge mellem 18 og 35 år, på, at de høje priser og stigende renter har sat dybe spor i unges privatøkonomi og trivsel. Mange unge må skære ned på forbrug, tære på opsparingen eller sige nej til sociale arrangementer. Flere af undersøgelsens respondenter forklarer, at de skammer sig over deres økonomi, og at konflikter i parforholdet opstår, når de hårde prioriteringer skal træffes. Rapporten viser altså, at de økonomiske stød ikke blot rammer pengepungen, men også livskvaliteten og selvværdet.

Et ungdomsliv i økonomisk modvind

Tallene fortæller dog kun den halve historie. Bag statistikkerne gemmer sig unge mennesker, der hver dag mærker konsekvenserne på egen krop. For nogle udvikler bekymringerne sig fra et praktisk irritationsmoment til en svær følelse af utilstrækkelighed, stress og angst.

En af dem er 25-årige ‘Maria’ (ønsker anonymitet), som dagligt oplever, hvordan økonomien er blevet en konstant mental følgesvend og sætter sig som en form for uro i kroppen. 

“Det er efterhånden blevet et hverdagsfænomen” fortæller hun. "Jeg tænker altid over, hvor meget tingene koster, og jeg kan virkelig mærke, at tingene er blevet dyrere". 

Selv de små ting som prisen på havremælk eller om kæresten har tændt for mange lamper derhjemme, bliver genstand for bekymring. Men det er ikke kun de stigende priser, der presser. Grundet sit mentale helbred har ‘Maria' ikke haft mulighed for at tage et studiejob, hvilket betyder, at hun mangler det økonomiske råderum, som mange medstuderende har. 

“Det kan virkelig stresse mig, at jeg ikke har den samme fleksibilitet som dem med studiejob” fortæller hun.

Hun oplever, at det manglende råderum gør det svært at prioritere sig selv, og dårlig samvittighed sniger sig hurtigt ind, når pengene bliver brugt på noget, der ikke er strengt nødvendigt. 

“Jeg kan godt mærke, at jeg tænker meget over, hvis jeg bruger penge på mig selv", fortæller hun og tilføjer, “Det er faktisk noget jeg kan få lidt skyldfølelse over”.

Usikker økonomi sender unge hjerner i alarmberedskab.

Når unge oplever økonomisk pres, reagerer hjernen, som om der er en reel trussel på spil. Det er ikke kun bankkontoens størrelse, men usikkerheden omkring fremtiden, der aktiverer alarmsystemet. 

Jon Sigurd Wegener er hjerneforsker med speciale i neuroøkonomi, og han har i mange år arbejdet med, hvordan hjernen styrer beslutninger, følelser og adfærd i økonomiske sammenhænge.

“Usikkerhed er værre end et konkret problem, for du kan ikke planlægge dig ud af det. Hjernen hader magtesløshed,” forklarer han. 

Når mennesker ser priserne stige uden at kunne påvirke det, skaber det en oplevelse af tab af kontrol, som får hjernen til at ekstrapolere frem i tiden. Hvis det hele er blevet dyrere nu, bliver det nok værre endnu. Og herfra kan der opstå både økonomisk angst og følelsen af skam over ikke at kunne følge med.

Og når alarmen først går, er det særligt amygdala, hjernens center for frygt og trusler, der tager over. Wegener fortæller, at man risikerer at komme i en tilstand, hvor man er hyperopmærksom på alt, der kan gå galt, og hvor angsten kan brede sig til andre områder af livet. Den konstante mentale overvågning bliver som støj i baggrunden, der aldrig stopper, og det kan påvirke både søvn, motivation, koncentration og selvværd. Hjernen får sværere ved at aktivere frontallapperne - de dele af hjernen, der normalt hjælper os med at tænke rationelt og skabe ro i systemet.

Unge er særligt sårbare i denne situation, fordi deres frontallapper endnu ikke er færdigudviklede. 

“De mentale bremser, der skal holde amygdala i ro, modnes først et godt stykke op i tyverne.” 

Derfor mærker unge mere til usikkerheden og kan lettere blive fanget i enten overkontrol, hvor kontoen tjekkes konstant, eller undvigelse med impulsprægede køb og distraktion som flugtvej. Begge reaktionsmønstre udspringer af følelser - ikke af mangel på ansvarlighed. 

“Unge bekymrer sig ikke, fordi de er svage, men fordi hjernen reagerer sundt på usikkerhed,” understreger Wegener.

Den vigtigste modgift mod angsten er forudsigelighed

Vejen ud af økonomisk angst handler ifølge Wegener om at genvinde følelsen af kontrol - selv i små doser. Når man giver hjernen noget fast at holde sig til, falder alarmberedskabet. Det kan være noget så simpelt som at få overblik over de faste udgifter og lægge et lille budget, der skaber struktur i økonomien. 

“Det er ikke beløbene, der skaber ro - men rytmen,” siger han. 

Hvis et fast beløb til en opsparing overføres automatisk hver måned, sender det, ifølge hjerneforskeren, et stærkt beroligende signal om, at man har styr på noget.

Derfor anbefaler han også, at man trækker beslutningerne ud af hovedet og ind i automatiske systemer. Når betalingsaftaler, faste opsparinger og overførsler kører af sig selv, fjernes en stor del af den mentale belastning, der følger med konstant at skulle overveje, prioritere og bekymre sig. 

“Automatisering hjælper med at reducere følelsen af kaos og giver hjernen den ro, den har brug for til at tænke klart,” forklarer Wegener.

Et andet vigtigt element er fællesskab. Mange unge kan gå med en følelse af, at de er de eneste, der kæmper med økonomien, især når sociale medier skaber et glansbillede af, at alle andre har tjek på tilværelsen. Men virkeligheden er en anden, og den erkendelse kan i sig selv være lindrende. Wegener understreger, at normalisering og fællesskab mindsker stress, fordi skammen over at være presset ofte er værre end selve økonomien.

Endelig handler det om at tænke i små skridt. Når man er presset, kan store planer hurtigt virke uoverskuelige og forstærke følelsen af nederlag. Derfor kan en mini-buffer, et mikrobudget eller blot én betalt regning ad gangen være nok til at skabe en ny spiral - en spiral af kontrol i stedet for en spiral af magtesløshed, angst og stress. Det afgørende er, som Wegener formulerer det, “at genvinde følelsen af kontrol – bare en lille smule. Så falder amygdala til ro.”