Nicolai husker ikke otte år af sin folkeskoletid
Nicolai har altid haft svært ved at fokusere og aldrig haft hovedet klistret til bøgerne. Men hvorfor vidste han ikke, før udgangen af folkeskolen.
“Det er som om, at jeg har lukket den tid ude af mit hoved.”
De første mange år af Nicolais folkeskoletid, har han svært ved overhovedet at genkalde sig. Det er primært den følelse, de første otte år i folkeskolen gav ham, som Nicolai erindrer. En fremherskende usikkerhed og kedsomhed over at skulle lære.
“Jeg var bare en energisk dreng, der ikke kunne fokusere eller holde sin bøtte.”
23-årige Nicolai Bøvings folkeskoletid minder ham mest af alt om jævnaldrende, der ikke inkluderede ham og voksne, der ikke forstod ham.
“Det har været hårdt at køre igennem folkeskolen med ADHD.”
Selvom Nicolai aldrig har været en haj i skolen, så manglede han altid et svar på hvorfor. Hvorfor han havde mere energi end de andre, hvorfor vennerne ikke hang ved og hvorfor det faglige ikke vakte interesse.
“Klassen var ikke særlig inkluderende overfor en som mig, der bare sagde en masse vrøvl.”
I 7. klasse skiftede Nicolai igen til en ny skole. Tredje gang var lykkens gang for ham. Det tog et års tid for Nicolai at vænne sig til den nye klasse, men her fandt han de venner, der med tiden ville hænge ved.
Og i 9. klasse faldt den sidste brik på plads for Nicolai. Han blev udredt for ADHD, og fandt endelig svar på sit hvorfor.
Udredningen har gavnet Nicolai og hjulpet ham med de faglige udfordringer, der før syntes umulige.
“Medicinen har hjulpet mig meget med at kunne fokusere på undervisningen, der ikke interesserede mig.”
På gymnasiet var det heller ikke det faglige, der fængslede Nicolai til klasselokalet, men studenterhuen endte med at sidde godt placeret på hans hoved efter tre år.
Næsten tre sabbatår senere vender Nicolai snart tilbage til skolebænken, når han til februar starter på ingeniørskolen for at uddanne sig til maskiningeniør. Valget er truffet med ro i sindet og vigtigst af alt: lyst.
“Jeg har valgt, hvad jeg synes er fedest.”
