“Nogle gange identificerer jeg mig som en sort, lesbisk transkønnet”

Reglerne i den kvindelige amerikanske basketballliga, WNBA, tillader at transkønnede kan konkurrere med biologiske kvinder. Tidligere NBA-spiller og amerikansk senatkandidat Royce White, nu Royesha White, har besluttet sig for at stille op til draften i WNBA og udnytte ligaens uklare regler.

Royce White til en WNBA-kamp
Offentliggjort

“Nogle gange identificerer jeg mig som en sort, lesbisk transkønnet. Mine pronominer er betal/mig.”

Sådan udtaler Royce White sig i et af sine utallige interviews iført hvid paryk og MAGA-kasket. White er tidligere NBA-spiller og senatkandidat til det kommende midtvejsvalg, og han er nu sprunget ud som transkønnet for at sætte fokus på WNBA’s uklare regler. Whites kritik er, at WNBA ikke har været i stand til at definere, hvad en kvinde er:

“WNBA kan ikke definere W’et i deres navn.”

Hvad er en kvinde? 
I WNBA’s overenskomst står der kort og kontant:

“Kun kvindelige spillere kan spille i WNBA.”

Det er præcis det smuthul, som White udnytter, når han erklærer, at han stiller op til draften. White er ikke en biologisk kvinde, men han giver udtryk for, at han er en transkønnet kvinde - og det er teknisk set nok under nuværende regelsæt. 

Et højreekstremistisk ekkokammer
Den danske NBA-ekspert, Morten Stig Jensen, er langt fra imponeret af White. Hans handlinger er kun nogle, som ræsonnerer med den yderste højrefløj:

“Det er udelukkende det højreekstremistiske ekkokammer, der vurderede hans handlinger som acceptable.”

For mens White hævder, at han kæmper for biologiske kvinders rettigheder i sport, mener Stig Jensen, at det er misogynt og transfobisk. Derfor er spørgsmålet også blevet enormt politisk i USA. 

Dansk Idrætsforbunds anbefalinger
Ovenstående erklærer Pernille Løvengreen, strategikonsulent for DIF, sig enig i:

“Når man snakker om at definere en kvinde, så handler det nok mere om værdipolitik. I min optik handler det mere om at definere, hvor kønnet en sport er.”

DIF har udgivet en rapport om inklusion af transkønnede, som Løvengreen var konsulent på. Her står der blandt andet:

“I kvinders eliteidræt bør lige konkurrence være tungtvejende.” 

Det bliver derfor en vurderingssag for de enkelte forbund. DIF´s anbefalinger er, at inklusion bør vægtes højere på breddeniveau, mens lige konkurrence bør prioriteres på eliteniveau. 

Internationale regler i kvindesport
Det eksemplificeres ved Den Internationale Olympiske Komité, IOC. De beskæftiger sig med sport på eliteniveau, og de har defineret adgangskravene for kvindekategorierne. 

“Deltagelse i enhver kvindekategori er forbeholdt biologiske kvinder.” 

De tester atleterne for SRY-genet, som udløser mandlig kønsudvikling. Hvis det er til stede, så kan man ikke spille i kvinderækken. De vægter altså biologi frem for selvidentifikation og lige konkurrence frem for inklusion. I praksis ekskluderer det transkønnede atleter ifølge Pernille Løvengreen: 

“Per definition udelukker de jo transkønnede, fordi selvfølgelig vil en transkønnet have en del af det gen.” 

Det internationale basketballforbund, FIBA, har underlagt sig IOC's regelsæt om gentest. Det betyder, at IOC´s regler også er gældende i dansk elitebasketball. 

Transseksualitet i Kvindebasketligaen 
I Åbyhøj IF er spørgsmålet om transkønnethed ikke aktuelt. Fie Nordby, træner for elitedamerne, har dog stadig en holdning til målet om en fair konkurrence: 

“Der er forskel på mænd og kvinder.Jeg synes, det er et problem, fordi der ofte er nogle fysiske fordele, som er afgørende.” 

Samme holdning deles af Matilde Madsen, som er spiller på samme hold. 

“Det er okay, at der er nogle klare regler, og så er det dem, som man følger. Det gør det nemmere for alle.” 

Det syn følger IOC’s samt de internationale og nationale gældende regler for kvindebasketball. Ligeledes læner synet sig opad DIF’s anbefalinger om, at fair konkurrence er vigtigere end inklusion på eliteniveau. 

Uvis fremtid
På den anden side står WNBA mere alene med et mere flydende syn på deltagelse. Selvom White har bragt opmærksomhed på situationen og udstillet de uklare regler, er Stig Jensen ikke i tvivl: 

“Vi lever i en verden, hvor både misogyni og transfobi heldigvis møder betragtelig tilbagegang, så jeg tror, at White bliver ved med at forsøge at lave larm uden den store reelle indflydelse.”

For mens nogle ser White som en transfobisk provokatør, bliver han i andre miljøer set som et middel til en ændring af regelsættet.

Powered by Labrador CMS