Nordjysk folketingskandidat: “De unge i landdistrikterne har en del af skylden for, at skolerne derude ikke trives”.

Det er ikke penge, men unge uddannelsesinstitutionerne i de nordjyske landdistrikter løber tør for, mener Peder Key Kristiansen (S).

Peder Key Kristiansen (S)
Offentliggjort

Debatten om forskellen på by og land når det kommer til unges muligheder for uddannelse og fremtid, blæser afsted. Blandt de vindomsuste mulige årsager findes transport og skoler med dårlig økonomi samt forældres økonomi og uddannelsesniveau. Skolernes økonomi er derfor på flere partiers dagsorden, herunder Socialdemokratiets.

"Der ikke så mange uddannelsesinstitutioner som der var tidligere. Det kommer vi jo aldrig ud over, for så skal vi til at lave endnu flere uddannelsesinstitutioner ude i de tyndt befolkede områder, og det er der simpelthen ikke elevgrundlag til. Der er jo dårligt nok elevgrundlag til at have de uddannelsesinstitutioner, vi har i dag. Det er derfor vi er nødt til at understøtte dem”, siger Peder Key Kristiansen.

Peder Key Kristiansen mener imidlertid ikke, at hele årsagen til det dalende elevgrundlag ligger i transport, økonomi og forældre. “Når de unge vælger uddannelse, vælger de ikke kun efter interesse. De søger også et særligt miljø. Derfor er fx Hasseris Gymnasium voldsomt oversøgt og Ålborg Handelsskole, som er meget stor, har også stor søgning blandt de unge”, siger Henrik Key Kristiansen.

Om 500 millioner kroner årligt er nok til at gøre uddannelserne i landdistrikterne attraktive, må tiden vise. Til spørgsmålet om Peder Key Kristiansen har en ide om, hvor pengene skal komme fra, svarer han, “nej, det tror jeg ikke der er nogen har. Ja det ved jeg ikke. Det kan godt være der er nogen der har, men det har jeg ikke kendskab til. Men jeg tænker 500 mio. i det her spil vi alligevel arbejder med... så skal vi nok finde dem et eller andet sted”. 

Powered by Labrador CMS