Nu stopper det planlagte: ”Jeg er lidt i en eksistentiel krise”
”Det kunne være fedt at lave noget helt andet,” siger Victor Thomsen.
Han sidder på en lille forhøjning i græsset i Cereshaven med lidt sved på panden og strækker ud efter en løbetur, og tænker på, at hans tid som studerende lakker mod ende.
Løbeturen var et lille afbræk, inden hans forelæsning starter om 56 minutter på Aarhus Universitet.
Han er snart halvvejs med niende semester i Politik og økonomi, og en realitet som ikke-studerende for første gang i mange år banker på.
Til trods for sin rolige udstråling, når han sidder i parken med bøjet ben, er der mange tanker bag smilet.
Selvom han glæder sig til at være færdig, er der også nogle valg for fremtiden, han er begyndt at tænke over.
Dengang Victor voksede op i Mørke på Djursland, vidst han altid, at han skulle til Aarhus.
Men nu stopper det planlagte, og der er noget andet end politiske processer og økonomiske beregninger, som trækker i Victor.
”Jeg har faktisk tænkt, om jeg skal i forsvaret, når jeg er færdig, og tage sådan en officersuddannelse,” deler han ud af sine overvejelser.
”Det er en idé, jeg har fået helt ud af det blå,” tilføjer han, mens han forklarer, at det er lederrollen ved officersuddannelsen, der trækker i ham sammen med muligheden for at bruge sin krop og nogle fede oplevelser.
”Jeg er lidt i en eksistentiel krise i forhold til, hvad jeg skal efterfølgende," siger han, mens hånden glider over hans kortklippede hår, og han rejser sig fra det bløde underlag.
For selvom fremtiden er uvis, bevæger Victor sig fortsat fremad - én løbetur og én forelæsning ad gangen.
