Ny undersøgelse: Seks ud af ti cyklister kører ulovligt gennem kryds i Aarhus C

I stedet for at bremse når lyset skifter til gul, sniger seks ud af ti cyklister i Aarhus C sig med gennem krydset. En manøvre, der for mange kan virke harmløs, og som kan spare dem et minut eller to til studie eller arbejde, men som i værste tilfælde kan have alvorlige konsekvenser: 

“Det bekymrer mig, at så mange bryder loven og kører over for gult eller rødt. Men det bekræfter i virkeligheden noget, vi godt ved, og det er, at cyklister generelt tager lidt for let på færdselsloven, når de bevæger sig rundt,” siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.

En optælling af cyklister i lyskryds i Aarhus C viser, at 426 ud af 800 observerede cyklister valgte at cykle over for gult og gennem krydset, selvom de havde mulighed for at bremse. Dertil cyklede 52 af de 800 cyklister direkte over for rødt.

Når de tohjulede trafikanter tager let på færdselsloven, er det først og fremmest deres eget liv og lemmer, de potentielt gambler med: 

“Typisk har det langt den største konsekvens for cyklisten, fordi cyklisten er ubeskyttet, og man falder lige ned i asfalten. Altså det kan jo nærmest ikke være værre,” siger Tove Hels, trafikforsker ved Aalborg Universitet.

Sådan har vi gjort

Vi observerede cyklister i myldretiden kl. 07-09 og 15-17 på hverdage i forskelligartede kryds i Aarhus C. Flade kryds, kryds for enden af bakker og kryds med letbanespor og tæt trafik – for at få et bredt billede af Aarhus C. 

Ifølge færdselsloven skal man stoppe for gult, medmindre det er direkte farligt. Vi talte derfor kun cyklister, der havde lang nok afstand til stopstregen, til at de sikkert kunne bremse for gult lys.

Vurderingen beror på en udregning af bremselængder ved forskellige hastigheder. Dertil har vi medregnet 1 sekunds reaktionstid og lagt en ekstra meter til det endelige resultat. Det har givet følgende afstande for sikker opbremsning: 10,9 meter på flade strækninger og 14,6 meter for enden af bakker. Disse mål markerede vi derefter med kridt på cykelstien, målt fra stoplinjen.

Under observationerne registrerede vi to typer adfærd: 

Ulovlig kørsel over for gult eller rødt: Cyklister, der ikke havde passeret den opmålte sikkerhedslinje og derfor kunne bremse sikkert, da lyset skiftede til gult, men som alligevel fortsatte gennem krydset ved enten gult eller rødt lys.

Korrekt opbremsning: Cyklister, der ikke havde passeret sikkerhedslinjen, og som standsede korrekt for gult. Ved større grupper af cyklister talte vi kun den forreste række, da de bagvedliggende ikke havde mulighed for at vurdere, om de skulle fortsætte gennem krydset eller bremse.

Undersøgelsesdesignet er udarbejdet i dialog med Rådet for Sikker Trafik, der kalder undersøgelsesmetoden god, og fremhæver at resultatet grundet undersøgelsens design vil være konservativt i forhold til hvor mange cyklister, der kører over for gult. 

Se hvordan vi har talt cyklisterne i ovenstående video

"Trafikken er en dårlig læremester” 

Det er ikke kun over for gult og rødt, de aarhusianske cyklister blæser, de blæser nemlig også på færdselsloven i samme ombæring. At det er ulovligt at køre over for rødt, behøver næppe yderligere uddybning. Og den kvikke læser vil vide, at gult lys faktisk betyder det samme – at man skal stoppe. Ifølge færdselsloven må man kun krydse for gult, hvis det vil være farligt at bremse op.

Og selvom cyklisterne oftest kommer uskadte gennem krydset, når de kører ulovligt over for gult, så er det ikke uden risiko at se stort på færdselsreglerne: 

“Trafikken er en dårlig læremester, fordi det i de fleste tilfælde går godt, men så ind i mellem klapper fælden,” siger Tove Hels. 

At køre over for gult kan nemlig skabe uforudsete situationer i trafikken, der i værste fald kan ende i en ulykke. Thomas Skallebæk Buch, chefkonsulent for trafiksikkerhed og cykling ved Vejdirektoratet, forklarer, at ulykker ofte opstår, når flere risikofaktorer, som dårligt udsyn eller travlhed hos bilisterne, falder uheldigt sammen: 

“Der kan sagtens være flere faktorer i forbindelse med en ulykke, men hvis man fjerner én af dem, så ville ulykken ikke være sket. Her kan gul- og rødkørsel være en faktor i nogle ulykker,“ siger han.

Tal fra Vejdirektoratet viser, at 66 procent af uheld, hvor cyklister bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade, sker i krydsulykker. Der er altså god grund til at vise agtpågivenhed.

“En uheldig cocktail” 

For vognmand Jesper Hansen og hans chauffører er problemet velkendt. Sammen kører de omkring 800.000 kilometer årligt i Aarhus og oplever dagligt cyklister, der kører over for gult: 

“Det går galt, når alle faktorer spiller sammen: cyklisten har travlt, chaufføren er presset af trafik, og sigtbarheden er dårlig. Så har du den uheldige cocktail, der skaber uheldet,” siger Jesper Hansen. 

Ifølge Jesper Hansen oplever hans chauffører op mod fem nærved-ulykker om måneden. Selvom ingen af dem heldigvis har været involveret i egentlige, alvorlige ulykker, sætter det alligevel spor, når det er tæt på: 

“Man får en masse frygtelige tanker om, hvad der kunne have været sket. Man får et decideret chok, hjertet sidder oppe i halsen, og man er helt rystet bagefter. Det værste er, hvis cyklisten ikke opdager, hvor tæt på det var – for så ved de ikke, hvilken fare de lige har været i,” siger han. 

Jesper Hansen er også formand for Østjyllands Vognmandsforening og repræsenterer herigennem firmaer, hvis chauffører har kørt mennesker ihjel ved højresvingsulykker: 

“Det har jo været dybt traumatiserende for alle involverede. Det kan man ikke sætte sig ind i, før man har været ude for det. Men man skal være agtpågivende, uanset om man er cyklist, vognmand eller bilist. Brug nu bare lige to sekunder mere,” siger han. 

Når ulykken rammer 

Når uheldet er ude, er det blandt andet Mikkel Frost, ambulanceredder i Region Midtjylland, der rykker ud. Han bliver med jævne mellemrum kaldt til cykelulykker i trafikken og ser konsekvenserne på nært hold: 

“I de værste tilfælde er det fatalt. Det kan for eksempel være ved højresvingsulykker, hvor en cyklist bliver klemt under et tungt køretøj som en lastbil eller en bus. Heldigvis er det sjældent, men når det sker, er der ofte ikke meget, vi kan gøre,” siger han. 

Selvom de fatale ulykker er relativt få, er alvorlige skader langt mere almindelige. Ifølge Mikkel Frost er det ikke usædvanligt, at de bløde trafikanter pådrager sig brud på arme og ben, ligesom hovedskader fylder meget i redningsarbejdet – særligt hvis cyklisten ikke har haft cykelhjelm på: 

“Hjernerystelser er noget, vi ser ofte. Det kan være voldsomt invaliderende – nogle kommer sig hurtigt, men andre kan have symptomer i måneder eller år, og det kan få store konsekvenser for både arbejdsliv og privatliv,” siger han. 

Derudover kan cyklisten være chokeret og desorienteret, og også føreren af det involverede køretøj kan være dybt påvirket: 

“Det er altid et stort chok – både for cyklisten og for den, der har ført køretøjet. Derfor tager vi ofte fat på pårørende og kører de forulykkede hjem,” siger han. 

Cyklister er skyld i ulykker 

Havarikommissionen har i 2024 foretaget en kvalitativ analyse af 27 cykelulykker i kryds, hvor de ser nærmere på, hvorfor ulykkerne er sket. Heraf medvirkede fire af cyklisterne selv til, at ulykken skete, da de kørte over for enten gult eller rødt i et større kryds i myldretiden, hvorefter de blev ramt af en venstresvingende bil.

Rikke Rysgaard, formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, er ikke vendt tilbage på vores henvendelse, men skriver i rapportens forord:

“At tage chancen for gult/rødt kan komme bag på andre trafikanter, som kører frem for grønt. Det er en meget farlig situation.” 

På baggrund af analysen, er Havarikommissionen kommet frem til en række anbefalinger, hvor også gulkørsler indgår: 

“Kør ikke over for gult lys. Du risikerer at blive overset, fordi bilisterne ikke regner med, at der kommer flere gennem krydset,” lyder det i rapporten. 

Går den, så går den 

At mange cyklister trods advarsler alligevel kører ulovligt over for gult, overrasker ikke administrerende direktør i Rådet For Sikker Trafik, Jacob Arendt Bøving: 

“Det bekræfter mig i, at cyklister tager lidt for let på færdselsloven, og i virkeligheden tager de jo lidt for let på deres egen sikkerhed. Det er jo farligt for dem, og det er jo også til gene for deres omgivelser,” siger han. 

Ifølge en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik svarer 49 procent af de 1251 adspurgte 18-40-årige cyklister, at de bryder færdselsloven én eller flere gange på en cykeltur i myldretiden. Et tal, der stemmer overens med lovovertrædelserne i den nye undersøgelse af gul- og rødkørsler. 

Den høje andel af lidt for friske cyklister kan ifølge Jakob Bøving Arendt blandt andet skyldes ‘lemminge-effekten’: 

“Det er en selvforstærkende effekt. Hvis der først er én, der kører ulovligt over for gult, så er der flere, der gør det. Man kommer til at ‘go with the flow,’” siger han. 

Se eksempler på 'lemminge-effekten' i videoen herunder:

Spørger man Thomas Skallebæk Buch, hvorfor så mange cyklister tager chancen og sniger sig med over for gult, peger han ligeledes på, at man har en tendens til at gøre, som man ser, de andre gør. Han mener desuden, at der mangler en grundlæggende forståelse for reglerne.

I en undersøgelse fra 2022 foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige svarer 42 procent af de adspurgte bilister forkert eller erkender, at de ikke kender reglerne for, hvornår man lovligt kan køre over for gult. Og ifølge Thomas Skallebæk Buch kan det samme billede meget vel gøre sig gældende hos cyklisterne: 

“Manges opfattelse af gult stemmer ikke overens med færdselsreglerne. Mange har nok en fornemmelse af, at gult ikke er rødt, selvom det jo på mange måder betyder det samme,” siger han.

En anden del af forklaringen kan måske findes i cyklisternes risikovurdering: 

“Hvis man har lidt travlt, tænker man måske, at det kan jeg godt lige nå, og så er man som cyklist ikke bevidst om den forøgede risiko, man skaber med sin beslutning,” siger Thomas Skallebæk Buch.

Tove Hels mener ligeledes, at travlhed hos cyklisterne og den enkelte cyklists vurdering af situationen har betydning for, at over halvdelen af cyklisterne kører ulovligt over for gult: 

“Cyklisternes risikovurdering er meget individuel. Nogle tænker ‘det går jo nok’ og vil gerne lige nå med over. Dem, der vurderer, at der er en risiko, lader jo være,” siger hun.

Og netop at lade være er Jakob Bøving Arendts klare opfordring til de travle cyklister: 

“I langt de fleste tilfælde sker der jo ikke noget, men der kan opstå situationer, hvor øvrige trafikanter er nødt til at bremse eller undvige cyklisten, og det kan gå galt. I værste tilfælde kan man miste livet. Så det er ikke det værd at tro, man har så travlt i trafikken og tage chancen. Det skal man holde op med.” 

"Det er kun bilernes skyld, at der er farligt at cykle” 

Vi har hørt fra eksperter, men hvad siger cyklisterne egentlig selv, når man tager dem på fersk gerning?

Vi gik på gaden i decembertravlheden for at stoppe de lovbrydende cyklister og spørge, hvorfor de kører ulovligt over for gult. Hør hvad cyklisterne svarer i videoen herunder:

Vi har forholdt resultaterne fra undersøgelsen for Kristian Beedholm, forperson i Cyklistforbundet Aarhus, og spurgt ham, hvilket ansvar de aarhusianske cyklister har for deres egen sikkerhed og for at overholde færdselsloven.

Undersøgelsen viser, at 6 ud at 10 cyklister kører ulovligt over for gult eller rødt, hvad fortæller det tal dig? 

“Nu vil jeg ikke anbefale, at man bryder loven på den måde, men jeg kan godt forstå, at man gør det, fordi der i virkeligheden er lagt en ‘buffer’ ind, som skal passe for den langsomste cyklist. Så jeg kan godt forstå, man som cyklist bliver fristet til at køre over i sidste øjeblik”.

Selvom det kan være fristende, så ændrer det vel ikke på, at cyklisterne skal følge færdselsloven? 

“Nej nej, det er ulovligt at gøre det, så det er der ingen tvivl om, at det skal de. Derfor vil jeg heller ikke stå at forsvare det, men jeg kan godt forstå det – især hvis man kender krydset godt, og man ved, at hvis man ikke når over, kommer man til at stå og glo lidt”. 

Fortæller det i virkeligheden, at cyklister har en laissez faire holdning til færdselsloven? 

“Færdselsloven er jo lavet til biler. Biler har et utrolig dårligt udsyn. De sidder inde i en jernkasse, og de skal orientere sig ved hjælp af spejle og så videre. Specielt i dårligt vejr, er det svært at se noget som helst. Det problem har cyklister ikke. De har utrolig godt overblik over alting. Det vil sige, at der er mange af de regler, som er lavet til en bil med dårligt udsyn, som i virkeligheden ikke er særlig relevante for cyklister.” 

Nu siger du selv, at bilisterne har dårligt udsyn. Et er om cyklisterne kender krydset godt, og ved hvornår det skifter, noget andet er, om bilisten regner med, at der ikke kommer flere cyklister, når den skifter til gult. Har cyklisten ikke også et ansvar i forhold til både at passe på sin egen sikkerhed, men også bilisternes og ikke at gøre noget uventet i trafikken?

“Jeg vil også gerne medgive, at det forvirrer bilisterne, at cyklisterne gør nogle hasarderede ting. Selvom de selv har fuldt overblik over det, så glemmer man tit som cyklist, at det har biler ikke. Og det bliver det selvfølgelig meget farligere af.” 

Gør I noget fra Cyklistforbundets side, for at gøre cyklisterne opmærksomme på de her regler? 

“Nej, det er ikke vores fokus. Vores fokus er kun at få flere til at cykle, og gøre det mere trygt og attraktivt at cykle. Det er kun bilernes skyld, at det er farligt at cykle.” 

Cyklisterne har vel også et ansvar for at passe på sig selv i trafikken. Man kan vel ikke lægge alt ansvaret over på bilisterne? 

“Nej altså, hvis man overholder de gældende regler, så er man meget sikker. De regler er, set fra en cyklists synspunkt, meget stramme.” 

Ifølge de eksperter, vi har snakket med, øger gulkørsler risikoen for trafikuheld. Jeg hører dig sige, at det ikke er så væsentligt om cyklisterne overholder færdselsloven eller ej. Men er det ikke vigtigt? 

“Jo, jeg synes også, at det her er et eksempel, hvor man bør overholde færdselsloven. Det er da vigtigt. Men når man sidder på cyklen, er det også træls at stoppe og starte igen. Så fristelsen for en cyklist er også større end i andre køretøjer, for det kræver lige lidt energi at komme op i fart igen.”

Men det er vel næppe en undskyldning? 

“Nej det er det ikke, det er en forklaring.” 

Er cyklisterne for overmodige eller travle?

“Ja, mange cyklister er naturligvis overmodige. Ligesom mange bilister er. Det er jo ofte de samme, der kører i bil og andre gange cykler.” 

Hvis du skulle give et klart budskab til travle cyklister, hvad skulle det så være? 

“Hold lige lidt tilbage. Hold tilbage for gult, også for ikke at vække offentlighedens vrede på vores transportform,” siger Kristian Beedholm. 

Først og fremmest cyklisternes ansvar 

Skal man udpege, hvem der har ansvaret for de ulovlige gulkørsler, lyder det ganske klart fra Jacob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik: 

“Det er den enkelte, der har ansvaret for at overholde færdselsloven, længere er den sådan set ikke,” siger han. 

Jakob Bøving Arendt peger dog ikke kun pilen på cyklisterne, når det kommer til at komme de ulovlige gulkørsler til livs. For problemet ligger i en generel adfærd blandt de cyklende. Og det kræver en indsats fra flere sider at komme adfærden til livs. 

Thomas Skallebæk Buch, chefkonsulent for trafiksikkerhed og cykling ved Vejdirektoratet, mener ligeledes, at det individuelle ansvar ikke kan stå alene: 

“Som individ har man ansvar for at overholde færdselsreglerne. Det er helt grundlæggende. Men samfundet har også et ansvar for at hjælpe trafikanterne til at huske det. Det kan ske gennem kampagner, og det kan ske gennem kontrolvejen,” siger han.

Netop politikontrol og bødeudskrivelser har den største indvirkning på at komme lovbrud i trafikken til livs, fortæller trafikforsker Tove Hels. Dertil kommer informationskampagner, der ifølge trafikforskeren primært har en positiv effekt, mens informationskampagnerne ruller, ligesom det er veldokumenteret, at en fælles indsats med politikontrol og kampagnearbejde har en positiv effekt i forening.

Mere kontrol og mere opmærksomhed 

I perioden 1. januar til 19. november 2025 er der udskrevet 139 bøder til cyklister i Aarhus C, viser en aktindsigt hos Østjyllands Politi. Tallet dækker bødeudskrivelser til cyklister generelt og ikke kun for gul- og rødkørsler specifikt, da dette ikke har været muligt at adskille. Til sammenligning viser undersøgelsen af gul- og rødkørsler i Aarhus C, at 478 ud af 800 cyklister kører ulovligt gennem kryds. Dette blot på en to uger lang periode. 

Jakob Bøving Arendt mener, at politiet gør et godt stykke arbejde, men savner samtidigt mere kontrol: 

“Vi så gerne, at politiet havde ressourcer til at kontrollere mere. Vi kan gøre vores del med kampagner, men hvis politiet bakker den slags op med tydelig tilstedeværelse, så vil det jo have en præventiv effekt,” siger han.

I Rådet for Sikker Trafik har man de seneste år kørt kampagnen ‘Er du helt sikker?’, der sætter fokus på cyklisters lovovertrædelser. Alligevel ser vi i undersøgelsen af gul- og rødkørsler, at cyklisterne stadig i høj grad bryder færdselsloven.

Jakob Bøving Arendt medgiver, at man kan diskutere, om Rådet for Sikker Trafik har gjort deres kampagnearbejde godt nok, når så mange cyklister vælger at køre over for gult. Han påpeger dog, at det er vigtigt, at kommunerne bakker op om kampagnerne. Derfor undrer det ham også, at Aarhus Kommune har valgt at trække sig fra Rådet for Sikker Trafiks kampagne om sikkerhed i lyskryds: 

“Det synes, jeg er et problem i Danmarks næststørste by, som også gerne vil være en cykelby,” siger Jakob Bøving Arendt. 

Steffen Wich (S), byrådsmedlem og medlem af Teknisk Udvalg i den seneste valgperiode, fortæller, at beslutningen ikke er noget, han er blevet orienteret om: 

“Det er faktisk ikke noget, vi har hørt om. Så det er da virkelig noget, jeg vil tage med videre,” siger han. 

Også Metin Lindved Aydin (RV), der ligeledes har været medlem af Teknisk Udvalg samt Trafiksikkerhedsudvalget, fortæller, at han ikke har kendskab til, at Aarhus Kommune skulle have trukket sig fra konkrete kampagner: 

“Det kender jeg ikke til, og det har vi faktisk aldrig drøftet. Jeg har ikke nogen viden om, at vi skulle have meldt os ud,” siger han.

Beslutningen kan dog ifølge Metin Lindved Aydin hænge sammen med kommunens økonomiske situation: 

“Jeg forestiller mig, at det handler om, at Teknik og Miljø er økonomisk udfordret, og kampagner koster penge, så det er måske en nem post at skære fra. Det er jo et spørgsmål om prioriteringer,” siger han. 

Begge byrådsmedlemmer er overraskede over den store andel af aarhusianske cyklister, der cykler ulovligt gennem kryds for gult eller rødt lys: 

“Det er jo nogle ret høje tal, og jeg synes, de er lige i den høje ende af, hvad jeg havde turde håbe på. Så det skal vi da have mere fokus på,” siger Steffen Wich. 

Vi har forsøgt at få et interview med Østjyllands Politi, men de har ikke haft mulighed for at medvirke.

Vi har forsøgt at kontakte rådmanden for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Nicolaj Bang, men han har ikke haft mulighed for at stille op til et interview.