Nyt initiativ mod kvindesygdomme kan være AI-flop

For mange kvinder er smerter i underlivet blevet hverdag, fordi sundhedssystemet ikke er gearet til at diagnosticere sygdomme tidligt i forløbet. 

Offentliggjort

Lyt til artiklen her:

I følge et nyt Schweizisk studie skulle en ny AI- chip, som lægges i menstruationsbindet, kunne screene for forskellige kvindesygdomme. Det lyder som et medicinsk gennembrud, i en tid hvor kvindesygdomme prioriteres højere end tidligere – men giver det mening at have kunstig intelligens så tæt på livet, eller er det blot endnu en AI-gimmick? 

Forskere fremlægger i følge Ritzau en ny AI-teknologi, der skal kunne teste for tegn på forskellige kvindesygdomme. En chip skal lægges ned i menstruationsbindet og opsamler data fra menstruationsblodet, som den sender til en app på telefonen, hvor man skal kunne se resultaterne.  

"Hvis det var så nemt, så havde vi gjort det for længst." 

Chippen skal kunne aflæse indikationer på kvindesygdomme som endometriose og æggestokkekræft, ved at måle på biomarkører i menstruationsblodet. Det lyder måske som en smart løsning, men i følge Sygeplejerske, sexolog og forsker Maria Stevenson er det måske også for godt til at være sandt og en forsimpling af lang diagnosticeringsproces: “Vi ved stadigvæk ikke helt, hvorfor man får endometriose. For at diagnosticere bruger vi kikkertundersøgelser, skopi og alt muligt. Så det er nok lidt mere end bare biomarkører, der skal til.” 

Faktaboks: Endometriose er en kronisk sygdom, som rammer op mod 10% af alle kvinder og personer med en livmoder i den fødedygtige alder. Sygdommen kan medføre smerter ved samleje og blødning ved afføring.

Tiltaget skal gøre det nemmere eller smartere at blive testet for komplekse sygdomme, men er der i virkeligheden tale om en forblindelse når der står AI foran et tiltag? “Hvem har egentlig lyst til at have sådan en chip i sin underbukser hele dagen, der taler sammen med sin telefon? Det er måske lige drastisk nok, fordi man kan jo sagtens få fat i menstruationsblod, det er jo ikke svært”, siger Maria Stevenson. 

Et skridt i den rigtige retning 

Selvom der måske er lidt vej for tidlig diagnosticering af endometriose via AI, mener Maria Stevensson alligevel at det peger i den rigtige retning. I mange år har studier om diverse sygdomme været baseret på mandekroppen og derfor ikke taget højde for de sygdomme kun kvindekroppe og kvindelige organer kunne udvikle: "Man havde en forestilling om, at kvindekroppen bare var en form for mandekrop uden penis", fortæller Maria med et smil. 

Siden regeringen i 2024 lagde penge til forskning i kvindesygdomme, er der kommet mere fokus på området, men der er lang vej endnu. Især sygdomme som endometriose kan være svære at diagnosticere og tage mellem 4-11 år, før man får et svar. Mange oplever ikke at blive taget seriøst af sundhedssystemet: "Man kan tit opleve, at man ikke bliver set og hørt, og man føler sig misforstået eller underprioriteret”, understreger Maria. Men pointerer alligevel at tiltagene og forskningen peger på at der bliver taget hånd om problemstillingen. 

 

Powered by Labrador CMS