Onkel Niels vil helst "kradse af" i Ketting

På en skrigpink bænk i hjørnet af Rådhusparken sidder Niels Erik Johansen og venter på en ven. Han er 29, eller nej, officielt er han 31, men det er lidt hårdt at blive 30, så lad os bare sige 29, griner han.

Det har ikke altid været nemt at være midterbarnet i en søskendeflok på tre. Når storebror og lillebror rottede sig sammen, kunne det være ligegyldigt, hvad Niels syntes. Derfor lærte Niels som barn at råbe højt hjemme i landsbyen Ketting på Als.

Nu bor Niels i Silkeborg selvom hele familien stadig bor på Als. Mor, far og to brødre. ”Det sønderjyske”, kalder Niels hjemstavnen.

For fire år siden, blev Niels onkel for første gang, og to år senere kom endnu en nevø. Og det har været sjovt at blive onkel, for nu er det hans tur til at rotte sig sammen med nogen.

For Niels må de alt. Her er ingen regler.

De ringer flere gange månedligt. Man kan fornemme en stolthed hos Niels. De små videoopkald gør ham glad.

For nylig ringede de og Niels måtte tage sine solbriller af og sine normale briller på, for den mindste kunne ikke genkende ham. Niels smiler.

Hvordan er det at bo langt fra din familie?

”Det gør det kun sjovere at besøge dem”, fortæller Niels.

Dog er Niels er ikke på vej tilbage til Ketting. Faktisk vil han først tilbage til Als, når han er gået på pension.

”Ketting er et godt sted at kradse af”, siger han og smågriner. Hans øjne bliver smalle af latteren.

Niels har ikke en kæreste, og datingkulturen i Silkeborg optager ham ikke. Han ved heller ikke om han selv vil have børn. Men det er generelt ikke noget, der bekymrer ham.

”Jeg er bare glad for at være mig selv lige nu”, fortæller Niels selvsikkert.

Han smiler og nikker en enkelt gang. Han kigger ned på hans IPhone, der ligger i skødet. Klokken er 13. Han har en aftale nu.