Professor: “Public service er vigtigere end nogensinde”
Professor Gunhild Agger mener, at dansk public service-fiktion “befinder sig i lidt af et sort hul”. DR’s 2030-strategi nævner hverken “drama” eller “fiktion”, hvilket vækker bekymring i film- og tv-branchen. DR’s generaldirektør, Bjarne Corydon, afviser, at fiktion er nedprioriteret.
I næsten 20 år samledes danskerne foran tv’et for at se DR’s dramaserier. ”Rejseholdet”, ”Krøniken”, ”Borgen” og ”Bedrag” blev ikke blot populære og internationalt anerkendte, men satte også dagsordenen og skabte debat om det danske samfund.
Gunhild Agger, tidligere professor i mediehistorie ved Aalborg Universitet og en af landets mest erfarne iagttagere af dansk tv-dramatik, betegner i sin forskning perioden fra slutningen af 1990’erne til 2016 som dansk tv-dramas guldalder.
Streaming, tung socialrealisme og for få penge er hovedårsagerne til, at DR’s dramaserier har lagt guldalderen bag sig ifølge Aggers forskning. Samtidig peger hun på ændringer i organiseringen af dramaområdet. DR’s public service-fiktion “befinder sig i lidt af et sort hul”, mener hun.
“Så vidt man kan se, tillægger Corydon (DR’s Generaldirektør, red.) ikke tv-drama så stor betydning. Og det er meget ærgerligt, når man kan se, hvad tv-fiktion har gjort i historiens løb.” udtaler Agger.
Fra guldalder til et sort hul
Over 100 danske film- og tv-folk har i et åbent brev rettet hård kritik mod DR, fordi hverken ”fiktion” eller ”drama” nævnes i DR’s 2030-strategi ”Forskellige sammen”. Blandt underskriverne er instruktører, klippere og skuespillere som Sidse Babett Knudsen og Lars Mikkelsen. De frygter, at DR nedprioriterer de store, samlende fiktionsbårne fortællinger til fordel for hårde nyheder og digitale platforme.
DR’s generaldirektør, Bjarne Corydon, har over for P1 Orientering afvist kritikken. Fiktion er en helt central del af DR’s public service-vision og mål. Men strategien tager imidlertid udgangspunkt i de samfundsudfordringer, DR skal bidrage til at løse, og i ønsket om at styrke demokratiet.
Tv-serier afspejler og former samfundet
Agger beskriver guldalderen som en kreativ fase, hvor DR’s dramaer satte aktuelle samfundsspørgsmål på dagsordenen.
“Man var i stand til tage public service på ordet og gå i offentlighedens tjeneste på den måde, at man dagsordenssatte det som optog danskerne. Det var alt fra, hvad man skulle stille op med de mange forskellige typer indvandre, der kom til Danmark og kønsroller, hvordan man fik en kvindelig statsminister. Det fik man i fiktionen, og så fik man det i virkeligheden.”
Agger tilføjer: “Det var blandt andet fordi man havde en selvstændig afdeling, DR Drama, som havde solide beføjelser, som første til disse resultater”
Ifølge Agger var DR’s tidligere organisering af dramaområdet en væsentlig årsag til succesen. DR Drama var en selvstændig afdeling fra 1994 til 2021, men i dag er fiktion en del af DR Indhold.
“I dag er fiktion en del af Indhold – en meget løs kategori,” fortæller Agger. “Og det er åbenbart det springende punkt ifølge Corydon, at man skal have en indholdsbestemmer – en indholdsredaktør. Og det skal man måske også. Men erfaringen viser, at det har været en vældig god ting med en selvstændig drama-afdeling.”
Public service-fiktionens rolle er fortsat afgørende i et medielandskab præget af kommercielle interesser i følge professoren.
”Det er ikke let at definere public service i den medievirkelighed, vi befinder os i, men man kan omvendt sige, at public service er vigtigere end nogensinde, når der er så meget, der er så kommercielt drevet i dag,” siger Agger.
