”Roen har gjort, at jeg kan komme op igen”

Selvom butikken er tom, er arbejdet fyldt med betydning for Tobias Korup.
Offentliggjort

Med et bredt smil på læben byder 27-årig Tobias Korup en velkommen, når man træder ind i tøjbutikken SAMS. Her arbejder han til dagligt som salgsassistent. Lige i øjeblikket er der ingen kunder, men det er nødvendigvis ikke en dårlig ting for Tobias.  

"Roen har gjort, at jeg kan komme op igen"

Det svinger meget i tempo i butikken, og det kan til tider også være lidt kedeligt, griner Tobias lige så stille, mens han kigger ud i det mennesketomme lokale.

Det langsommelige tempo har hjulpet Tobias med at komme ovenpå efter en svær periode i hans liv. Tobias er uddannet multimediedesigner, og han arbejdede førhen som hjemmesidedesigner.

Hans to ledere kunne ikke enes, og når Tobias kom med sine problemer, kunne de ikke håndtere det. Samtidig uddelegerede de en masse opgaver, som han ikke kunne nå inden deadline. Dette resulterede i, at han gik ned med stress.

”Det blev for meget, og det kunne jeg ikke. Så røg jeg ned med stress og BUM! Så fyrede de mig dagen efter.”

Jobbet som salgsassistent er ikke noget, Tobias Korup ser sig selv i fremadrettet. Men roen i arbejdet har givet ham muligheden for at komme tilbage til hjemmesidedesigner- og medieverdenen.  

Han kan tage tingene, som de kommer i butikken. Det bidrager til mere overskud i hverdagen og mindre stress.   

”Når du ikke noget, så tager personerne det igen i morgen. Du står ikke til ansvar for andet, end hvad du trykker ind på kassen.”

Tobias er i dag mere opmærksom på sine grænser, og hvordan han undgår at føle sig presset.    

Bevidstheden hjælper ham med ikke at komme ud i en stressende periode igen, og det gør, at han ser lysere på, hvad fremtiden bringer.

Powered by Labrador CMS